Lars Edghills Larsen’s tur til Manchester oktober 99.

FREDAG: 22/10 1999.
Det hele begyndte Fredag morgen, hvor jeg skulle flyve klokken 7.35 fra Billund.

I flyet kunne jeg bla. læse i Manchester Evening News, at Robert Taylor fra Gillingham var på vej til City. Det var ham, der lavede det ene af Gillingham's 2 mål på Wembley.

Jeg ankom til Manchester klokken 8.30 engelsk tid. Derefter fandt jeg en Taxa der kunne køre mig til mit Hotel Lansdowne. Da jeg kom til Hotellet mødte jeg Egil Svarstad, der fortalte mig vejen til Platt Lane. (Citys daværende trænings-anlæg red.)

Efter jeg havde 'tjekket' ind på hotellet gik turen så mod Platt Lane- Mens jeg stod og så, kom Thomas Hansen fra Valby.

Foto: Citys daværende træninganlæg, Platt Lane

Da klokken var 12.00 var træningen slut. Thomas og jeg gik en tur i området, og vi var bl.a. henne på Maine Road, hvor jeg købte lidt souvenirs bl.a. sæsonvideoen.

Klokken var 13.00 gik vi tilbage til Platt Lane, hvor de andre var kommet, Tor og Ole Morten og andre. Vi sad i ca. en time på Platt Lane, hvor vi så sæsonvideoen.

Ved 14.00 tiden tog vi en bus ud til en MEGET stort indkøbscenter, der lå meget tæt på Old Trafford. Men vi nåede dårligt nok at være der ude, da vi skulle være tilbage på Hotellet klokken 17.00.

Da vi kom tilbage til Hotellet, var der kommet en anden dansker, det var Lars -Henrik Lindberg.

Da alle var samlet, tog vi en taxa ud til en stor Pub, der hedder The Wheatsheaf i Levenshulme.

Her var der Tribal Gathering 3, et arrangement hvor Cityfans fra hele verden samles.

Man kunne stille spøgsmål til John Bond (eks. manager), Mike Barnett (City Magazine) Paul Hince (Manchester E.News) og Gary Owen. Hele aftenen var der sang og en hyggelig stemming. Vi 3 danskere tog hjem ved 23. tiden.

LØRDAG DEN 23/10 1999:
Jeg stod op klokken 8.00, hvorefter jeg gik ned og fik rigtig engelsk morgenmad (Bacon og æg)

10.30 forlod dem der skulle se rundvisning hotellet.

Herefter gik vi ned på Maine Road, hvor vi var på rundvisning anført af den gamle City målmand Alex Williams. Vi var bl.a. nede i omklædningsrummene. Det tog ca. en time, hvorefter vi 3 danskere gik på souvenir indkøb.

Vi gik hjem til hotellet med vores indkøb, hvorefter vi gik tilbage til Maine Road. Men inden var vi inde ved en Bookmaker, hvor jeg satsede 1 pund på at Richard ''The King'' Edghill ville score det første mål.

Herefter gik vi lidt rundt udenfor Maine Road og ca. 14.30 (engelsk tid) gik vi ind på stadion. Jeg havde fået plads oppe på Kippax. Fra der hvor jeg sad kunne man se Old Trafford. Fanklubben havde skænket 500 pund til ungdomsarbejdet i City, der blev uddelt lige inden kampen.

Selve kampen var en kæmpe oplevelse. Blackburn var rimelig gode i 1 halvleg, bl.a. med et hovedstød på overliggeren fra Per Frandsen. Jeg mener dog, at der burde være dømt frispark til Weaver i situationen.

Men efter 39 minutter, kom der et (endnu et) godt indlæg fra Kennedy fra venstre fløj, den passerede et par forsvarere, inden bolden havnede hos Edghill, der sikkert scorede. Til min store tilfredshed, og vel nok også hans egen. De var første gang i 134 kampe han scorede, men den der var mest tilfreds var nok mig! 

For det første er han min STØRSTE City favorit, og for det andet vandt jeg 28 pund, da jeg havde tippet på ham som kampensførste målscorer. (på billedet tiljubles Edghill af Kevin Horlock og Jeff Whitley)

I halvlegen var der noget underholdning,

Anden halvleg var kun et par minutter gammel, da Dickov blev nedlagt i feltet, straffe til City. Men den normalt sikre Horlock missede. Også en god redning fra Filan i Blackburn målet.

Men herefter var der kun et hold på banen, City dominerede kampen totalt. Og i det 84 minut scorer Whitley efter hjørne. Og lidt efter er det Weaver til at forsøge - fra egen banehalvdel.

Da kampen var slut kunne vi dog juble endnu en gang, da det viste sig, at United havde tabt 3-1 til Tottenham. Perfekt dag!! Edghill scorer, City vinder, og United taber.

Efter kampen var vi lige nede på en pub. The Parkside, hvor der var en MASSE City fans.

Derefter gik vi 3 danskere hjem.

SØNDAG DEN 24/10 1999.
Efter en god lang søvn, startede jeg med noget morgenmad inden der var afgang til Platt Lane Dome (Indendørshal)

Foto: Supportercup 5-A  Side holdet i The Dome. Det er Lars i den hvide T-shirt med blå CITY påtrykt

Supporterklubben skulle deltage i 5 A-Side indendørs. Vi spillede i alt 6 indledende kampe, hvorefter vi skulle spille mod et City Olddbys hold, med spillere som Alex Williams, Paul Power, og Peter Barnes.

Vi var færdige med at spille klokken 16.00, hvorefter jeg skulle skynde mig til hotellet. Og derfra til Lufthavnen, da jeg skulle flyve klokken 18.20.

Det har været en rigtig god tur. Det var første gang, jeg skulle se City på Maine Road, og anden gang jeg skulle se City. Første gang var Play-Off finalen på Wembley i Maj.

Jeg vil slutte med at sige tak til Tor Sønsteby, de andre nordmænd og svenskere. En speciel hilsen til Lars-Henrik fra Albertslund og Thomas Hansen fra Valby, for en Kanon god Tur.