Skyggen over de blå vokser, men Manchester City har stor opbakning trods de dårlige resultater og "De røde djævles" enorme succes.
Den skygge som Manchester United og klubbens mægtige stadion Old Trafford kaster over bysbørnene fra Manchester City, der hører hjemme på Maine Road, er blevet større og større her i 90’erne.
Mens Uniteds "røde djævle" med den danske landsholdskeeper Peter Schmeichel i en af hovedrollerne, er blevet engelsk mester fire gange, har vundet F.A Cuppen tre gange, den europæiske EC-turnering for Pokalvindere, den europæiske Supercup og den engelske Liga Cup, er Manchester City i løbet af kort tid dumpet ned i 2. Division.
Det er første gang i klubben 111-årige historie, at de "The Blues" befinder sig i Englands 3. Bedste række, hvor City lige nu – samtidig med at United ligger i toppen af Premier League og slås for at få europæisk succes i Champions League, hvor Brøndby er modstanderen på Old Trafford på onsdag – kæmper for at komme op i førerfeltet.
Alligevel spiller Manchester City stadig sine hjemmekampe for 20-30.000 tilskuere.
Foto: Den er go' nok- Der var 2. divisionsbold på Maine Road i 1998
-Opbakningen til Manchester City er enorm i byen, forklarer Peter Schmeichel. -City har altid været byens hold og er det sådan set stadig. City har næsten alle sine tilhængere, der er meget trofaste, i og omkring Manchester – mens vi i United har tilhængere overalt i England, i Europa og hele verden….
Det er en kendsgerning. Manchester United er en verdensberømt fodboldklub, hvad der selvfølgelig piner mange af de glødende City-fans, der driller med at 98% af Uniteds fans aldrig har været på Old Trafford. Det skal nok være rigtigt – og forklaringen er dels at det på det nærmeste er umuligt at få billet til en United kamp på Old Trafford, hvor der stort set er udsolgt til alle kampe. Dels findes tilhængerne overalt på jordkloden, langt væk fra Manchester.
Den lokale avis Manchester Evening News skriver lige så meget om City som om United, siger Peter Schmeichel og undrer sig måske en smule.
Men reporteren Peter Burgess fra Evening News begrunder det med den enorme interesse, der er for City i Manchester.
-Vi får lige så mange læser breve og telefonhenvendelser angående Manchester City som om United forklarer han.
Til gengæld skriver de store landsaviser så hver eneste dag historier og nyheder om Manchester United, mens der kun står små notitser om Manchester City.
Peter Schmeichel har været med i mange store lokalopgør mellem United og City – og aldrig tabt. Nu er Manchester Uniteds møder med Liverpool de absolutte sæson-højdepunkter i ligaen for Manchester United.
Da City rykkede ud i 1996, frydede vi os vel lidt. Jeg holdt stadig lidt øje med dem, hvordan det gik dem, men efterhånden blev jeg ligeglad – og nu er jeg faktisk begyndt at holde med Manchester City, siger den danske landsholdsmålmand
-Jeg vil gerne have City op i Premier League igen. Det er lidt ærgerligt, at der ikke er de store Manchester lokalopgør i den bedste række mere, synes jeg.
I gamle dage var Manchester City større og mere berømt og elsket i England end United, kan ældre City-tilhængere berette. I 1937 vandt City mesterskabet for første gang i den sæson da Manchester United røg ud af 1. Division, den bedste række dengang, og helt op til 1958 var City størst.
Det er den vurdering, som Charles Massey anlægger. En 51-årig City-fan, der som vanligt mødte frem for at støtte sit hold i lørdagens hjemmekamp i 2. division mod "ukendte" Colchester United.
-Vendepunktet kom, da Uniteds unge storhold, The Babes, som den berømte Matt Busby havde bygget op, blev smadret i flyulykken i München. Det betød, at United fik enorm sympati-støtte, opbakning og hjælp fra alle sider i den svære stund, og derefter overtog United førerrollen.
Charles Massey var som 11-årig i 1958 på Old Trafford til flere United kampe, men da han på Maine Road havde set Manchester City slå West Ham fa London med 4-3 i et brag af en kamp, valgte han side.
-Atmosfæren på Maine Road var fantastisk, og jeg kunne lide den måde, City spillede fodbold på. Siden da har jeg fulgt Manchester City i tykt og tyndt, både på hjemme –og udebane og ikke sat mine ben på Old Trafford. Det er ikke sådan at jeg hader United. Jeg beundrer da deres succes og synes, United har et strålende hold. Men jeg er altså City-fan, siger Charles Massey.
-Og det er faktisk meget mere spændende, "usikkert" og en større udfordring end at holde med United. De vinder jo hver gang, mens man aldrig i de her år kan vide sig sikker på, hvad der sker i City’s hjemmekampe. Man må være forberedt på alt…..
Holdet fra 60’erne med bl.a Colin Bell, Francis Lee og Mike Summerbee er det bedste, City nogensinde har haft, synes Charles Massey.
Francis Lee, 1. Divisions-topscorer med 33 mål i sæsonen 1971-72, blev efter fodboldkarrieren en særdeles velhavende mand, der i 1994 købte sig til en stor aktiepost og formandssædet i Manchester City. Det blev ikke nogen succes.
Foto: Francis Lee
Han gav masser af penge ud, til Spillerindkøb, til bygningen af en ny tribune og til et nyt træningsanlæg. Sportsligt røg City ind i voldsomme problemer, med to nedrykninger til følge, og i sidste sæson trak Francis Lee, der stadig ejer 12% af aktierne, sig tilbage.
Det skete i det tidlige forår i år, kort efter 0-1 i hjemmekampen mod naboerne fra lille Bury. Det var midt under den kamp, at en frustreret City-fan løb ind på banen og rev sit sæsonkort i stykker foran City-spillerne, mens de blå tilhængere på tribunen skrålede: "We’re shit – and we know we are"
Bagefter samledes flere tusinder uden for stadion og krævede Francis Lees afgang.
Folket fik sin vilje. Men Francis Lee nåede lige at fyre manager Frank Clark og ansætte Joe Royle, inden han selv sagde farvel til formandsposten.
-Dette sted er inficeret med rotter. Det vil tage lang tid at udrydde dem, sagde den ellers så rolige Frank Clark i afskedens stund med henvisning til de stadige magtkampe, der foregik i kulissen.
Francis Lee – som havde fået udkonkurreret Peter Swales, der ledede klubben som formand i 21 år – havde i 1994 hentet forretningsmanden David Bernstein ind i bestyrelsen. Han blev Lees afløser som formand. Bernstein er en person, der ikke bestræber sig på at profilere sig selv, han optræder roligt og værdigt, lytter til folk og svarer på deres spørgsmål.
-Men, har en reporter sagt, det er lidt ligesom med Premierminister Tony Blair. Når man bagefter skal til at studere hans svar nøjere, er det ikke altid til at finde ud af, hvad han egentlig mener. Han har talt en hel masse men ikke sagt ret meget….
Dårlig ledelse, interne stridigheder blandt toplederne, dårlig management og uheldige spillerindkøb er forklaring på nedturen, som alle med tæt kendskab til Manchester City giver.
-Det skal jo gå galt, bemærker Peter Schmeichel med en kraftig overdrivelse for at fremme forståelsen, når en klub har 20 managere på 20 minutter…. Det er altså kun 10 managere i løbet af 12 år.
Joe Royle troede ved sin ansættelse i foråret, at han kunne redde City fra degraderingen til 2. Division. Det lykkedes ikke, og efterfølgende har han måttet foretage en stor udrensning og udtynding i spillertruppen, der på et tidspunkt i Francis Lee/Frank Clark perioden bestod af 54 professionelle.
Og mange af dem havde tårnhøje lønninger, bl.a. Nigel Clough, en tidligere landsholdsspiller, der blev dårligere og dårligere. Da Joe Royle skilte sig af med ham, havde han kun spillet 38 førsteholdskampe for City,og en avis regnede sig frem til, at han havde kostet klubben 40.000 pund per kamp……
-Her i 90’erne har klubbens ledelse ikke været dygtige nok til at give nogle udmærkede managere ordentlige arbejdsbetingelser og tid til at bygge et slagkraftigt hold op. -Der er skiftet alt for hurtigt ud såvel på managerposten som i spillertruppen, og det har givet enorm uro i klubben, analyserer Gary Owen.
Det er en mand, der ved, hvad han taler om. Gary Owen (Billedet herunder) var storspiller i 5 år hos Manchester City i 70’erne, og nu følger han klubben tæt på som radiokommentator på Radio Picadilly.
Owen var med på det hold – med spillere som målmanden Joe Corrigan, landsholdsstopperen Dave Watson, Peter Barnes, Joe Royle (den nuværende manager), Willie Donachie (nu førsteholdstræner), Asa Hartford, Dennis Tueart, Mike Channon og Brian Kidd – der i en sæson lige til det allersidste sloges med Liverpool om mesterskabet.
Brian Kidd var først Manchester United spiller, og er nu assisterende United-manager, og det var før i tiden ikke et særsyn, at der blev handlet spillere mellem de to Manchester klubber.
Også en af Uniteds store 60’er stjerner, den skotske landsholdsangriber Dennis Law, spillede en kort periode i City, hvor han sluttede sin karriere på en utrolig måde. I en af sæsonens allersidste kampe scorede Dennis Law i et lokalopgør Citys sejrsmål, der i realiteten sendte United ud af 1. Division.
-Det værste mål, jeg nogensinde har lavet, sagde Dennis Law, der i stedet for at juble over scoringen græmmede sig og var dybt ulykkelig…..
Dennis Law følger stadig interesseret med i, hvordan det går Manchester City, hvis tilhængerskare tæller flere middelaldrende og ældre Manchester-borgere end United, menes det.
Den ældste er Michael Lally, der i oktober udgaven af "City", det officielle Manchester City magasin, ønskes tillykke med 104-års fødselsdagen.
I lørdags kunne City-tilhængerne efter 2 nederlag i træk glæde sig over en smal 2-1 sejr over Colchester, og Gary Owen jublede i mikrofonen i anden halvleg, da hjemmeholdet efter en frygtelig dårlig og kedelig første halvleg fik styr på spil og gang i målproduktionen.
-Manchester City hører ikke hjemme i den tredjebedste række, men blandt Englands bedste, siger Gary Owen. Det er katastrofalt og smerteligt, at City befinder sig i 2. Division. Jeg er imidlertid sikker på, at City sikrer sig en oprykningsplads og vender tilbage til 1. Division næste år.
Det er meget muligt. Men det varer mange år, før Manchester City kommer ud af Manchester Uniteds skygge – og måske sker det aldrig.
Cityfans.dk er den danske hjemmeside for Manchester City FCs officielle Skandinaviske Supporterklub.