For 6. gang i træk - og 8. gang i alt stillede den danske afdeling af den Skandinaviske Manchester City Supporterklub op til den traditionsrige "Fancup" i Vanløse. Fancup er en pendant til den norske "Supportercup, hvor Supporterklubber af internationale fodboldklubber dyster imod hinanden i en 7 mands fodboldturnering.

Lad det være sagt med det samme, at det heller ikke blev i år, at vi Manchester City Fans kunne løfte Fancup-pokalen. Turneringen er for os Supportere blevet hvad Champions League er for 1. holdet: En forbandelse. Når det så er sagt, så har vi i Supporterklubben ikke det store inderlige ønske om at vinde Fancuppen, som vi ser Manchester City har det med Champions League. Det kunne da være sjovt at vinde i Vanløse, men det primære for os, er at møde nye City-bekendtskaber, at vise os positivt frem, og få en god dag sammen med andre klubbers Supportere. Og det fik vi igen i år. Her følger et lille referat af dagens hændelser i Vanløse:

Referat

Fancuppen tillader op til 12 spillere i truppen, hvilket vi dog aldrig har benyttes os af. Det er for mange. I de tidligere år har jeg udtaget 10, hvilket dog jeg i år skar ned til 9. Min erfaring siger mig, at 10 er for mange, hvis alle skal have fornuftigt med spilletid. Kampene er trods alt kun af 12 minutters varighed. Med 9 spillere i truppen var min tanke, at jeg som ældste mand mest skulle agere manager fra sidelinjen, og kun skulle på banen, hvis nødvendigt.

Den plan blev dog skudt ned 45 minutter inden vores åbningskamp imod Leeds, vinderne fra 2017. For her tikkede et afbud ind fra en syg Philip Reynolds. Lidt af en bet, da Philip havde været en stor profil for os i 2020 udgaven af Fancuppen Det svarer lidt til at pille en Raheem Sterling i storform ud af Citys startopstilling.

Nede på 8 spillere var vi klar over, at der blev brug for alle tilbageværende bød ind med 100 %. Så der blev givet håndslag på, at nu skulle der ikke pibes, og at vi måtte gå den ekstra mil.

Og vi kom fint i gang med en 0-0 kamp imod Leeds. Godt nok var vi i store dele af opgøret presset, men vi afviste Leeds, som trods overvægten i spil ikke kom til nævneværdige chancer.

Til den anden kamp imod et ungt Southampton hold, justerede vi på opstillingen. Der var trods alt et par debutanter med. Kampen imod Leeds havde givet os nogle svar på hvorledes de to nye i Rohan og Mathias kunne bruges bedre.
Justeringen gav os en bedre balance på holdet, men selv om vi faktisk spillede væsentlig bedre imod Southampton end imod Leeds, så tabte vi med 1-0.

Med 1 point og en score på 0-1 for de første 2 kampe, så det skidt ud for vores muligheder for at avancere fra gruppen, hvor kun nummer 1 og 2 ud af de 5 hold gik videre. Vi kunne dog hænge vores håb på, at mange kampe i gruppen endte uafgjort, således at en sejr i vores næste kamp imod AC Milan, stadig ville give os muligheder i turneringen.

Og det var nøjagtig det der skete. Efter en heroisk indsats slog vi "italienerne" med 2-0, i en kamp hvor vi igen var presset, men endnu gang stod superflot defensivt. To gange slog vi contra, således Ebou Jagne kunne blive matchvinder med to iskolde scoringer. Det var med stor lettelse at vi gik fra banen med den sejr. Tre succes-kriterier var med den sejr indfriet. For det første havde vi fået scoret mål, for det andet vundet en kamp - og for det tredje -og vigtigste- så havde vi stadig mulighed for at gå videre.

I vores sidste gruppekamp skulle vi møde Real Betis, et hold som vi tidligere har haft store problemer med at slå. Med en sejr ville vi lægge lunt til at gå videre på 2. pladsen efter Southampton, der var helt suveræne. Uafgjort ville gøre os afhængige af andre resultater. Nederlag ville sende os ud af fancuppen.

Opgøret imod Betis lignede vores andre ved året stævne. Vi stod langt tilbage og afviste, mens vi ventede/håbede på chancen for en kontra. Og den taktik bar næsten frugt igen. Efter heftigt pres slog vi pludselig til. Ebou kom igen alene igennem, og han scorede sikkert til 1-0 til kæmpejubel. Med ca. 5 minutter tilbage skruede Betis voldsomt op for tempoet, og vi blev bombarderet, men vi forsvarede, kæmpede og blokerede alt vi havde lært. Det holdt næsten hjem, men i sidste minut fik Real Betis udlignet til 1-1, hvilket blev kampens resultat.

Dette betød, at vi skulle håbe på, at Real Betis v Leeds i puljens sidste runde skulle blive uafgjort, for så ville vi City-drenge gå videre via en 2. plads. OG det skete. I en kamp hvor ingen af de to hold rigtig turde at forsøge noget, selv om begge mandskaber skulle vinde, så sluttede det 0-0. Vi var dermed videre- med blot 5 points ud af 12. For at sætte det i perspektiv fik vi 7 points sidste år, men dengang var det ikke nok til at gå videre.

Der var derfor både stolthed og en smule forundring over, at vi for blot anden gang i nyere Fancup-historie havde klaret os videre fra gruppespillet. Det havde dog også kostet. Mathias var blevet skadet med skulderen. Vi gik derfor ind til kvartfinalen med blot 7 mand imod en af turneringens forhånds-favoritter, Real Madrid, der havde imponeret dagen igennem.

Og her kom vi til kort. Efter at have holdt stand i første halvdel af kvartfinalen, så gik gassen af tanken, og "spanierne" kørte os over og vandt med knusende 4-0. Det var simpelthen ikke mere i os. Lidt ærgerligt, at vi ikke kunne gøre nederlaget mindre, men når det er sagt, så var de klart det bedste hold vi mødte på dagen. For at understrege rigtigheden af det, skal det fortælles, at Real Madrid gik hele vejen og vandt Fancuppen 2021 med en finalesejr over Chelsea.

En god dag

Der skal lyde en stor tak til holdet, som bestod af: Morten Andersen, Daniel Westermann, Rohan Hork, Ebou Jagne (3 mål), Mathias A. Busk, Anders Wind, Agner Olesen, Morten Olesen (Maskot: Elmer)

Der blev på banen leveret en stor indsats med et flot fighter-hjerte i den helt rigtige Manchester City ånd. Udenfor banen var der også masser af hygge og gode snakke om Manchester City og rejse-oplevelser derovre.

Jeg vil også meget gerne særligt takke Jesper Lund og Co. samt Wibeck-Nilssons, der alle heppede på os dagen igennem. Til allersidst en stor tak til min kære hustru, Tanja, der sørgede for at alt spillede omkring holdet - og tog årets holdfoto. Se herover.

Vi kommer helt sikkert igen til næste år, hvor vi nok må opgradere truppen til 10 mand, så vi har bredden til at stå imod et evt. sent afbud - og stadig have kræfter til at spille i et evt. knock out stadie.

I år var turneringen for første gang arrangeret af en komité  dannet på tværs af Supporterklubber, et tiltag som i den grad har løftet arrangementet. Til næste år spilles Fancuppen efter sigende på selve Vanløse Stadion, hvilket vil give Fancuppen endnu et nøk op i kvalitet. Så jeg ser allerede frem til, at vi Manchester City Supportere igen viser trøjerne flot frem. Vi ses!