2008 - overtagelsen og endnu en ny verden

Den 1. september 2008 kom det frem, at Citys nye ejere ville blive et konsortium, Abu Dhabi United Group (ADUG), ledet af en af verdens rigeste mænd i skikkelse af Sheik Mansour, god for over 30 milliarder kroner. 

Thaksin og City havde begge fået maksimalt udbytte. Thaksin fordi han solgte med fortjeneste, og City fordi de havde fået nogle velvillige og ekstremt velhavende ejere, som samtidig åbenlyst havde en interesse i at udvikle Manchester City til en topklub. Det var også mantraet fra start af.

Sheik Mansour sagde blandt andet ved ADUGs officielle overtagelse af Manchester City den 23. september 2008:

Jeg er en langsigtet investor. Vi er her for det lange seje træk, og vil altid handle i klubbens interesse. Vi vil IKKE bygge et All Star Galactico hold, men en struktur, der kan tage Manchester City bæredygtigt og succesfuldt ind i fremtiden. Vi ved, at det vil tage tid at bygge et hold, der spiller med i top 4 og som kan dyste om europæiske titler, men det er vores ambition.

De nye ejere illustrerede og understregede deres hensigt om den langsigtede planlægning og tålmodighed ved at prisværdigt bakke op om den manager, som Thaksin trods alt havde nået at få ansat inden han solgte klubben: Mark Hughes.

Den tidligere Manchester United spiller, Blackburn manager m.m havde overtaget efter populære Eriksson, og var dengang regnet som et manager-talent. Det rakte bare ikke i Manchester City, hvor Hughes, trods stor tillid og den ny-vundne store økonomiske opbakning, aldrig fik City over ud over rampen. I den første sæson formåede Hughes blot at få City ind som nummer 10, og i UEFA cuppen (kval via fair play)  blev det til et kvartfinale exit - for øvrigt efter sejre over hele tre danske hold undervejs.
 (Hughes blev fyret i 2009 efter at have fået godt et år på posten)

BILLEDET: Robinho - han blev billedet på Citys pludselige økonomiske muskler. De nye ejere bragte ham ind på transferdeadeline day for over 30 millioner pund i en transfer fra Real Madrid. Et kæmpe scoop. Det lettede dog aldrig rigtig på banen for brasilianeren

Trods ADUGS store ord om tålmod og langsigtet planlægning ved overtagelsen i september 2008, var det som om, at alle fordomme fik lov at gå amok i fuldt flor. Fra den ene dag til den anden var Manchester City lagt for decideret had i mange fodbold-supporterkredse. Før opkøbet havde jeg i min skikkelse som Cityfan altid fået masser af respekt fra andre klubbers supportere. Mange sagde mig, at City var deres “klub nummer 2” - og selv enkelte Manchester United fans syntes, at City var en cool klub. Nu var flere af de selv samme supportere rasende på os. Manchester City var over natten blevet en plastik- og købeklub uden historie og såkaldte ægte fans.

I begyndelsen brugte jeg, og mange andre Cityfans, meget tid på at forsvare og argumentere for vores klub. Men det var en ulige kamp. Fodboldfans lytter generelt ikke til gode argumenter. Det er sjovere at bevare fordomme og fordreje sandheder, så virkeligheden passer ind i egen selvforståelse.

En gennemgang af de værste travere vi Cityfans skal høre på

HISTORIELØS -I min verden er begrebet historie ikke kun at vinde titler. Hver sæson spilles der trods alt kun om tre pokaler (fire hvis man er med i Europæisk fodbold) så i sagens natur, er det meget få klubber forundt at vinde noget.
Newcastle United har reelt ikke vundet noget siden F.A cuppen 1955. Er de så næsten historieløse?

Købeklub siger du? Har spillerhandler ikke altid været en kæmpestor del af topfodbold? Men det er klart, at jo flere penge der er til rådighed, jo bedre spillere kan der erhverves.

Ja, City har købt masser af spillere, bedre spillere end flere andre klubber har kunne. Det har givet resultater, som i dag (2020) har medvirket til, at City er en overskuds-forretning, og ejerne kan nu, hvis de ønsker det, trække overskud ud af klubben. De store investeringer har båret frugt.

Det der med, at størstedelen af Citys fanbase skulle være plastikfans,har jeg intet til overs for. Det er en lodret løgn. Selvfølgelig kommer der nye fans til i disse år. City spiller god fodbold - og vinder. Er man en plastikfan, hvis man begynder at holde med en klub i en opgangstid? Fik Manchester United ikke nye supportere, da Fergusons United ryddede pokalbordene i 1990’erne? Det tror jeg bestemt, at de gjorde.

Manchester City har i stort set hele sin historie, strækkende tilbage til 1894, været en klub med en stor og meget loyal fanbase.

I 1934 dukkede der næsten 85.000 tilskuere op til en kvartfinale i F.A cuppen imod Stoke. Det er stadig den dag i dag engelsk tilskuerrekord for en kamp spillet udenfor London.

Da City spillede om mesterskabet tilbage i 1968, havde de 20.000 tilskuere med sig til den afgørende kamp i Newcastle. Og det var i 1968.

Jeg synes, at Citys sæson på niveau tre, beskrevet længere oppe i denne nærmest epistel siger alt: 28.166 tilskuere var der i snit til hjemmekampe imod småklubber Northampton, Macclesfield, Lincoln, York og hvad de ellers hed.

City - i dag

Mit indtryk er at mange fodboldfans i dag godt 10 år efter overtagelsen af ADUG, har vænnet sig til Manchester Citys tilstedeværelse i toppen. Specielt med det fantastiske fodbold som City har spillet i de sidste par år er det svært for vores haters at sådan rigtig hidse sig op over os.

Men vi skal stadig ofte høre på hånlige kommentarer som for eksempel Emptyhad, no history, medløberi og lign. Nuvel - jeg synes stadig, at det er irriterende at høre på, men jeg har for længst indset, at det jo faktisk er synd for dem, som kommer med de udbrud. Det er jo i virkeligheden dem, der er ganske historieløse, håbløst misundelige og ganske uvidende.

Selv nyder jeg denne succes som min klub igennem det meste af mit liv, nu gennemlever. Ikke i mine vildeste drømme havde jeg kunne forestille mig dette.

En gang sad vi en sen nattetime på en hotelbar i Manchester efter en 0-0 kamp imod Northampton og talte om, at City nok skulle spille i Champions League en skønne dag. Så blev der stille omkring bordet i et sekund - og så skreg vi af grin. Det var helt urealistisk. 

Det var en anden tid, lige nu gennemlever vi en fantastisk periode. Og vi nyder det. Men jeg ved, at der vil komme mørke dage igen. For fodbold er ligesom livet. Der er gode tider, og der er svære tider. De gode tider kan meget bedre mærkes, når man som os har været igennem lortet. Det kan jeg i sandhed sige, at vi Cityfans har været. OG det har været det hele værd.

For:

Vejen er alt - målet ingenting.

City Till I Die!