Manchester City F.C bekræfter i dag, at klubbens emblem med ørnen og de tre stjerner nu bliver droppet til fordel for et nyt klublogo. 

Det nuværende logo har været officielt emblem siden 1997, hvor det erstattede den ellers meget populære Lancashire Rose, der havde været Citys officielle emblem siden 1972 (billedet til højre).

Klubben iværksatte for en måneds tid siden en høring blandt sæsonkortholdere og medlemmer for at undersøge, om der skulle være interesse for at ændre våbenskjoldet, som aldrig rigtigt har fænget blandt Citys mange fans. Efter at have hørt og analyseret på tusindvis af tilkendegivelser, er Manchester City nu kommet til den konklusion, at der ikke overraskende er et massivt flertal for at skifte ørnen ud.

Ørnen med de tre stjerner er som sagt aldrig blevet et hit blandt klubbens fans.Den manglende popularitet for ørnen skal sandsynligvis findes på flere parametre: For det første blev den indført nærmest over night, da Manchester City ikke kunne få rettighederne til Lancashire-rosen, de tilhørte nemlig en souvenirhandler ved Maine Road, som af uransaglige årsager ikke ville af  med dem. For det andet så gik City ind i sin sværeste og hårdeste tid som klub, netop som ørnen tog over fra rosen, så mange Cityfans forbinder angiveligt logoet med dårlige tider.

Det tredje parameter er nok det der for mange vejer tungest : Ørne-logoet er ganske enkelt grimt, og egentlig heller ikke særligt sympatisk. Nogle hævder endda, at ørne ikke har noget med Manchester at gøre, og at den derfor ikke passer som emblem.

Det er dog lidt af en tilsnigelse. Ørnen er et gammelt heraldisk symbol for Manchester by, og læg så dertil, at fra 1950'erne og i en årrække frem var at finde på Manchesters byvåben, det var for at symbolisere byens aktive luftfartindustri.

Men nu står vi altså foran et nyt logo, det fjerde i klubbens historie. Designet regner man med at have klart inden nytår, og man har allerede nu lagt sig fast på, at det skal være rundt, ganske som de to tidligere før ørnen var det. 

Fra 1930'erne og frem til 1972 brugte City det her logo: