Mange Manchester City fans var sure og skuffede over lørdags aftens 0-0 Manchester Derby på Old Trafford. Det var jeg sådan set ikke. Jeg var alt i alt godt tilfreds med at få det ene point med hjem fra en altid svær og intens udekamp. Her er min argumentation:

Hvad er det for en "krise" United er i?

Igennem lang tid har medierne forsøgt at skabe et narrativ om, at Manchester United er i krise med "Ole at the Wheel". Det synes jeg er en alt for hård vurdering. Ja, faktisk forkert. Jeg er helt uenig i fortællingen om, at Ole Gunnar Solskjær gør det dårligt for United. Tværtimod ser jeg en manager, der stille og roligt er ved at bygge noget op fra bunden, og som faktisk klarer det helt fint, trods stort pres og en masse støj.

Hvis vi ser bort fra Uniteds svipser i Champions League, så har de røde på det seneste gjort det godt i Premier League, illustreret ved, at de kom ind til dette derby med 4 sejre i træk. De har endda vist høj moral. I tre af de fire sejre har de røde vendt truende nederlag til sejre.

Og så skal vi lige have med, at Ole vandt to gange over City og Pep i sidste sæson. Begge gange med et kløgtigt opsat kontrahold med masser af fart - og lidt held. 

Sund respekt

Derfor gik jeg ind til opgøret med en sund respekt for United, som for øvrigt er over os i tabellen. 

Det gjorde Pep Guardiola tydeligvis også. Vi så derfor et Manchester City hold, der var meget mere disciplineret end vanligt - og helt usædvanligt: Med fokus på det defensive. Det gik naturligvis ud over det sprudlende offensive spil, som vi Cityfans er blevet godt vant med - ingen tvivl om det.
Der var helt tydeligt en frygt for, at endnu engang blive offer for Uniteds kontrafodbold - som vi oplevede det i sidste sæson. Det var tydeligt illustreret ved, at både Rodri og Ferna var banen - samtidigt. Og det er jo klart, at prioriteres defensiven, vil det gå ud over offensiven. City forsøgte da, og havde også de bedste chancer, selv om de var meget få. Havde Mahrez scoret på sin kæmpe chance i 1. halvleg, så var den her klumme nok aldrig blevet skrevet. 

Men - Ja, gu' fanden var det en kedelig kamp, nok det kedeligste Manchester derby i mands minde-  men hold op, hvor jeg synes, at det var fedt at se City levere en så solid forsvarsindsats imod en kvalitets-modstander. Nu har vi i flere sæsoner skreget på en god defensiv, og når vi så endelig har en, så er det også galt. 

Fantastiske Stones

Det varmer en nostalgiker som jeg når vi får lov at opleve en John Stones, som en af de bærende kræfter i denne stærke defensiv. En mand som var dømt ude, og var nede som 5. valg i sommer.
Nu har han, uden brok - men med hårdt arbejde, overhalet Laporte, og ligner mere og mere ideal makkeren til den imponerende Ruben Dias, som jeg sagtens kan se blive vores "nye" Kompany. Portugiseren oser af lederpotentiale - og holder bare et skyhøjt niveau. Og med Walker - og muligvis  Akè på backerne, ser det mere end fornuftigt ud.

City har nu holdt buret rent i 6 kampe i træk, hvilket er tæt på klubrekord. I samme periode har de scoret 11 mål. Så de har altså ikke mistet taget på offensiven fordi de spiller 0-0 ude imod Manchester United. Når Pep har stillet lidt på balancen på dette hold, kan der meget vel vente os nye store sejre. Forsvars-fundamentet er i hvert fald lagt.

En skrev på Facebook, at "Pep skal genopfinde sig selv", ellers går det galt. Det er da rigtigt. Men vedkommende må da være blind, hvis han ikke kan se, at det lige netop er det, som Pep er i gang med. Han bygger sit Manchester City - version II. Det gør man ikke på 11 kampe i en Covid19 tid.