Supportere af Manchester City kan med et medlemskab af vores officielle supportklub bestille billetter til Citys hjemmekampe gennem os. Fristen for at bestille billetter til kampene på Etihad i Premier League regi er normalt senest 7 uger før kampen spilles. Selvfølgelig er der noget kortere frist i de forskellige cup-kampe. Bemærk, at kampe kan blive flyttet af TV. 

Vi har omkring 75 sæsonbilletter tilgængelige, disse udlejes til medlemmer af Supporterklubben til en fordelagtig pris. Husk, at et familiemedlemskab giver samme rettigheder til billetter som et almindeligt medlemskab. Læs om familiemedlemskab her. De 75 sæsonkort vi administrerer gør det også muligt for os at købe løs-salgsbilletter på stadion, så vi ofte har over 100 medlemmer afsted til kamp i Manchester

"Ikke-medlemmer" af supporterklubben kan også få adgang til billetter til Citys kampe, men KUN i forbindelse med -  eller på anbefaling af et medlem af supporterklubben. Vi prioriterer altid vores medlemmer over ikke-medlemmer, når der fordeles billetter. Til hjemmekampe i denne sæson kan vi tilbyde gæster billetter, undtagen imod Manchester United - Liverpool og Norwich - sidstnævnte er sæsonens sidste hjemmekamp og spilles søndag den 17. maj.

Ved hjemmekampene får du en mail med bekræftelse af billetten med et overblik/ instruktion om hvor du skal sidde. Derudover får du rig information om vores program i Manchester. Denne info sendes ud via mail ca. en uge før kampen.
Hvis I rejser flere sammen, forsøger vi selvfølgelig at tilpasse så meget som muligt, så I kommer til at sidde sammen. Vi splitter ALDRIG børn fra voksne.

Centralt for det hele er vores lokale pub i Manchester, Mother Macs. Dette er stedet, hvor du afhenter de billetter, du har bestilt. Billetterne til hjemmebane udleveres her på kampdagen af vores kontaktperson . Typisk kan billetterne afhentes 3-4 timer før kick off.

Mother Macs er placeret i en baggade, men alligevel centralt ved Piccadilly Gardens i downtown Manchester. Der er en bus eller sporvogn lige til ETIHAD derfra - lige udenfor pubben. Du kan også gå - det tager cirka 25-35 minutter afhængigt af dit tempo. Selvfølgelig kan du også tage en taxa til en relativt billig sum. Det kan betale sig, hvis man er 3-4 stykker sammen.

BILLETPRISER i Danske Kroner sæson 2019/20:
KAMPE på ETIHAD 450 - 500 kroner stk. dog med undtagelse af Spurs, Chelsea Liverpool, Arsenal og Manchester United. Her er prisen 750 kroner. Her følger vi Manchester Citys egen politik om differentierede billetpriser.

Vi understreger, at vores ordning er godkendt af Manchester City. Derfor tager vi ikke store ekstra gebyrer på billetter, som man kan opleve, at nogle rejsebureauer gør. Det er dog vigtigt at fortælle, at de sæsonkort, som vi har tilgang til, er ejet af enkeltpersoner, som stiller dem til rådighed for os, når de ikke selv skal benytte dem. Man vil derfor opleve, at prisen kan være en anelse over pålydende værdi, da de sæsonkort, som vi har tilgang til, ikke er i brug til alle kampe. Hverken ejerne af sæsonkort eller Supporterklubben skal tabe penge på denne service, og da målet er, at det skal gå i nul  økonomisk, kommer der som oftest en lille ekstra udgift på at låne sæsonkort.
Udover det, er vores mange rejsende også en garant for, at vi kan blive ved med at skaffe billetter til de helt store kampe. 

Udebanekampe
Vi har desværre kun adgang til ganske få billetter til udekampe, idet City opererer med et loyalitetsprogram, hvor man optjener points pr. kampe, som man er til stede til. Det pointtal har efterhånden nået et niveau, hvor vi som skandinaviske supportere har svært ved at være med. De fleste udekampe har vi en lille håndfuld billetter til, men der er enkelte stadions, hvor det er umuligt for os at hjælpe.
Til Champions League away har vi adgang til ca. 5 billetter.

For at søge om billetter til Citys udekampe, skal du være sæsonkortholder eller som minimum have været medlem af supporterklubben i en årrække samt benyttet vores billetkøbssystem tidligere 
Frist for bestilling af udekampe er 8 uger

Bemærk også, at vi er en forening og ikke et rejsebureau. Bestiller du billet igennem os, så er det bindende, og vi kan ikke bytte/refundere.

Vi håber, at I vil støtte op om vores billetkøbssystem. 

Find vores bestillingsside til billetter på den officielle norske Manchester City side - LIGE HER

Skulle du have nogle spørgsmål, så kontakt gerne den danske kontaktperson, Morten Olesen på Cityfan@live.dk