Os Cityfans der er født fra slut 1960'erne og frem til omkring 1990, kunne frem til F.A cup triumfen i 2011 ikke prale af, at have oplevet en eneste pokal til vores helte fra Manchester City. Men det har nu alligevel ikke været kedelig at følge de blå. Sikken tur det har været.
Vi er beviser på, at fodboldfans ikke kun lever af pokaler og titler. Det understreger også en af mine egne livsfilosofier:

 Målet er ingenting - Vejen er alt!

Nogle af vores oplevelser har vi hevet frem herunder, og måske nogle af de lidt nyere Cityfans kan få glæde af denne kommenterede videoguide over de store afgørende sejre i den for City knap så glamourøse periode fra 1985-2001. De er elementer i den fantastiske klubhistorie, som Manchester City er en stolt indehaver af! 


11. maj 1985, Maine Road: I 1983 rykkede Manchester City ud af den bedste division. Dermed kom 17 uafbrudte sæsoner i den fornemmeste række til en ende. City var rykket op i 1966, og skulle i det efterfølgende årti nyde en guldalder, hvor adskillige titler blev føjet til klubbens C.V.

Med nedrykningen kom en æra til en foreløbig ende, men ledelsen var naturligvis stålsatte på at komme tilbage blandt de bedste. De Lyseblå missede dog lige akkurat oprykningen i første forsøg i 1984 , hvor de kun blev nummer 4.  Så i 1984/85 sæsonen skulle det så være under manager Billy McNeill. I sædvanlig City stil ville man have spænding til det sidste, og for at fastholde den dengang oprykningsgivende 3. plads, så skulle City slå Charlton hjemme på sæsonens sidste spilledag....Det blev ikke noget problem, for helt atypisk City, så gjorde de kort proces og vandt med hele 5-1 i en kamp, hvor der aldrig blev tvivl om udfaldet.  


13. maj 1989, Valley Parade, Bradford: Manchester City fik kun to sæsoner i den bedste række. I 1987 var det retur til niveau 2 igen. I den første sæson fejlede City fatalt, og blev blot nummer 9, men allerede året efter kunne City under manager Mel Machin mønstre et mere slagkraftigt hold. Men igen skulle vi frem til sidste spillerunde før City kunne sikre sig 2.pladsen i rækken - for øvrigt efter et suverænt Chelsea. City skulle bruge et point i udekampen imod Bradford der intet havde at spille for. Det blev en lang eftermiddag for City, der med hiv og sving sikrede sig 1-1. City faldt bagud med 1-0 i det 24. minut, og trods et kæmpepres fra de lyseblå, skulle vi frem til bare fire minutter før tid før den forløsende udligning kom fra Trevor Morley's fod.


30. maj 1999, Wembley: Der skulle gå 10 år før City igen var involveret i en oprykningskamp. At den skulle udspille sig fra den 3. bedste række var der nok meget få der ville have forudsagt den føromtalte forårsdag i 1989. City var nærmest sensationelt rykket ud af den næstbedste række i 1998, og var noget surrealistisk havnet på niveau 3, en virkelighed klubben havde meget svært ved at komme overens med. I den første halvdel af sæsonen havde City svært ved at vænne sig til stilen i divisionen, og det lignede omkring juletid bestemt ikke noget der kunne ende med en ellers forventet oprykning. Manager Joe Royle lod sig dog ikke gå på af udfordringerne, og en heldig 2-1 sejr i Wrexham 2. juledag blev katalysator for Citys opstigning, De lysebå fandt melodien, og et nærmest suverænt forår sendte dem ind i oprykningskampen. Et par dumme pointtab hen imod slutningen af sæsonen gjorde desværre, at de lige akkurat kiksede den direkte oprykning og dermed nu for første  - og hidtil eneste gang i klubbens historie - var henvist til Play offs. Wigan blev overvundet efter et par meget intense semifinaler, men de var intet imod hvad finalen skulle udvikle sig til. City mødte her Gillingham , et hold som City havde slået sikkert en måneds tid tidligere. Denne gang blev det dog vanskeligere. En faktisk ret dårligt spillet kamp kom til live, da Gillingham bragte sig på 1-0 med bare 9 minutter tilbage, og da det blev 2-0 i det 87. minut virkede alt håbløst. Men fodboldguderne må have været på Citys side den dag. City reducerede ved Kevin Horlock i det 89. minut og dybt inde i overtiden sendte Paul Dickov Cityfansene i ekstase med en 2-2 udligning. Kampen gik dermed i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, hvor en blot 19 år gammel City målmand, Nicky Weaver blev helten. Citys vigtigste kamp i historien blev også den mest dramatiske og uforglemmelige. 

7. maj 2000, Ewood Park

Få havde vel troet på, at City allerede sæsonen efter deres oprykning fra niveau 3 kunne spille med om Premier League pladser. Ikke desto mindre var det det som skete. Manchester City kom flyvende ud af startblokken og spillede noget forrygende god fodbold. I hele sæsonen lå holdet til oprykning, og det var kun et formdyk omkring februar/marts måned, der gjorde, at man begyndte at tvivle på om City kunne holde ved.

En stærk afslutning med 20 points i 8 kampe var på grund af føromtalte formdyk heller ikke nok til, at City var sikret oprykning inden sidste spillerunde, som var en meget svær opgave ude imod Blackburn Rovers. City skulle have mindst 1 point med hjem fra Ewood Park for at være sikker på en retur til Premier League. Og det blev en rigtig svær kamp. Blackburn satte sig tungt på sagerne, ramte stolpen hele fire gange, og værst af alt bragte de sig på 1-0. Men ud af ingenting kom City tilbage, da Goater med sit 29. sæsonmål  udlignede fra Horlocks indlæg. Øjeblikke senere scorede hjemmeholdets Christian Dailly et klodset selvmål, og med 2-1 til Manchester City var det for selv den mest pessimistiske Cityfan svært at se oprykningen glippe. City gik også herfra på vandet, og scoringer fra Mark Kennedy samt sidste års Wembley-helt, Paul Dickov cementerede oprykningen og skabte nu vilde legendariske jubelscener på Ewood Park. Flere Cityfans (og også spillere og trænerstab) havde faktisk troet, at de havde klaret sagerne i næstsidste spillerunde ugen før, da de i en fredag aften kamp på  Maine Road havde slået Birmingham med 1-0, men resultaterne i lørdagens kampe gik City imod, og lagde altså op til den alt for spændende sæsonfinale, vi ikke ville have været foruden.... 


Efterskrift: Manchester City rykkede igen ud af Premier League allerede året efter - i 2001. Joe Royle blev til mange Cityfans vrede fyret,  men denne vrede blev så afgjort mildnet da daværende chairman, David Bernstein hev høj-profil manageren Kevin Keegan ind som ny chef.. Denne yderst karismatiske englænder fik City rykket op igen i en sæson, hvor dramaer blev erstattet af total overlegenhed. City vandt 1. division i suveræn stil, og med 99 points og en score på 108-52. City var dermed klar til Premier League fodbold igen, og har ikke siden været involveret i oprykningsdramaer.