Min første City trøje var med Horlock. Jeg synes han var en eminent spiller, som formåede at få holdet til at hænge sammen

1. Navn, alder, hjemby.
- Nicolai Bøgedal, 36 år, Odense

2. Hvornår, hvorfor og hvordan kom du til at holde med City?
- I februar 1996. Så Everton – Manchester City i tv (tabte 2-0 på Goodison) og begyndte herefter at interesser mig en smule for klubben. Jeg ved endnu ikke 100%, den dag i dag, hvad der som sådan tiltalte mig. Jeg har dog en erindring om Georgi Kinkladze & Nicky Summerbee.

 3. Har du set City spille live - eller har du planer om det?
Jeps. Min første kamp var på Maine Road i år 2000, hvor City dybt dybt ufortjent tabte med 0-1 mod Tottenham på mål af Sergey Rebrov i slutningen af kampen.
I alt er det blevet til 5 kampe på Maine Road (Tottenham, Chelsea, Sheffield Wednesday, Coventry & Grimsby)
3 kampe på Etihad Stadium (Liverpool x 2 og Manchester United)
Udekampe: Crystal Palace, FC Midtjylland, Aalborg BK, FC København, Hamburger SV, VFB Stuttgart & Borussia Mönchengladbach

4. Hvor ser du Citys kampe, og hvorfor er det et godt sted at se kampene?
Kickoff-Sportspub i Odense. Hyggeligt og lille sted, hvor ejeren, Flemming er en fantastisk rar og behagelig person, der altid sørger for at man bliver behandlet godt. De seneste år er besøgene desværre blevet færre grundet familie og diverse andre hobbyer som trækker.

5. Har du et særligt kært City-minde?
Da City i år 2001 rykkede ned i Championship. Jeg var på plads på Maine Road til den sidste kamp i sæsonen- imod Chelsea. Inden kampen var City allerede dømt nedrykkere. Kampen var alligevel totalt udsolgt og stemningen var strålende. City tabte 2-1, men inden kampen reelt set var fløjtet af, stormede City tilhængerne banen og bar samtlige spillere i ”gudestol”. Det lykkedes mig i den kamp også at få lidt af grønsværen med hjem fra Maine Road. En uforglemmelig oplevelse.

6. Ynglingsspiller - både all time og på det nuværende hold? Begrund gerne!
All-time: Kevin Horlock. Min første City trøje var med Horlock. Jeg synes han var en eminent spiller, som formåede at få holdet til at hænge sammen mellem kæderne. Han havde desuden et fænomenalt venstre ben. Blev bare brugt for lidt i afslutningssituationer!

Nuværende: Pablo Zabaleta
Da Micah Richards skiftede væk fra klubben, måtte en anden forsvarspiller tage over. Valget faldt på Zabaleta som jeg føler hører til den gamle skole af fodboldspillere. Ikke så meget pjat og brok i medierne. Han er bare ”The real deal”. Og fra ”Back when we were shit”.

7. Hvis du kunne gå tilbage i tiden og hente en spiller tilbage til City anno 2016, hvem skulle det så være?
Kevin Horlock.

8. Skriv tre ord du forbinder med Manchester City!
- Ægte kærlighed, Loyalitet, venskaber.

9. Når vi siger Manchester United - hvad siger du så?
- I fucking hate that football team!

10. Sig hvad du vil!
- Supporting Manchester City FC can seriously damage your health!