Årets danske Supportercup, kaldet Fancuppen- blev efter lange overvejelser (på grund af Covid19) afholdt som den plejer, nemlig på den første lørdag i august på banerne ved Vanløse Idrætspark. For femte år i træk - og syvende gang i alt - stillede vi Manchester City drenge op med ønsket om at vise os frem på en god og positiv måde - og måske vinde turneringen- hvem ved.

Vi var kommet i en på forhånd svær pulje, med blandt andet sidste års vindere fra Manchester United, og ellers stod den på Dortmund, Milan og så de senere vindere af 2020 Fancuppen, FC Mogadishu, der i akut nød var kommet med på et sent afbud fra Real Betis. Et valg der var kontroversielt, idet Mogadishu ikke er en decideret supporterklub, og dermed ikke falder ind i turnerings-konceptet, om at det er en dyst i mellem fanklubber. Men hvor om alting er, så var det prisværdigt, at de stillede op, så der ikke blev huller i kampplanen. At Mogadishu drengene så gik hen og vandt hele turneringen, har efterfølgende været med til at turneringens format og afvikling er taget op til revision.

Vi lagde netop ud imod FC Mogadishu i vores første kamp. Og vi kunne godt se, at her var vi overmatchet, med vores næsten helt ny-sammenbragte hold imod de sammentømrede somaliere. Vi tabte 2-0, og var ikke i nærheden af point. Og med udsigt til at også skulle møde sidste års vindere fra Manchester United, så vores avancement til knock-out fasen allerede håbløst ud. De to bedste hold i 5-holdsgruppen gik videre. Det krævede i hvert fald nu sejre over Milan og Dortmund, og så måtte vi håbe på, at overraske imod vores lokale rivaler.

OG det gav vi et godt forsøg. I den anden kamp - imod AC Milan, justerede vi lidt på balancen på holdet, og det gav i den grad pote. Det blev nemlig til en af vores største sejre nogensinde i Fancuppen. Hele 4-0 vandt vi - og Agner, vores yngste spiller nogensinde (14 år) tiltvang sig et straffespark, som han selv scorede på, hvilket gjorde ham til vores yngste målscorer i igennem Fancup historien. En dejlig sejr, som gav os fornyet håb.

I den næste kamp ventede så lokal-og nøgledyst imod United. Vi var underdogs, og vidste at vi skulle være heldige for at få noget med. Men vi skulle have mindst 1 point, for at holde håbet i live - og det gjorde vi. Kampen endte nemlig 0-0, efter en heroisk indsats, særligt målmand Alexander skal fremhæves her.

Med 0-0 skulle vi bruge en sejr over Dortmund i vores sidste puljekamp - og så efterfølgende håbe på, at FC Mogadishu kunne slå United. Så ville vi gå videre på bekostning af de røde.
Og vi gjorde vores pligt: Vi slog i overbevisende stil Dortmund med 2-0, og kunne derfor stille os op at se FC Mogadishu v Manchester U- naturligvis med krydsede fingre for Mogadishu, som allerede var videre. Desværre endte kampen 0-0, og det bragte dem begge videre til kvartfinalen - og sendte os hjem.

Det var naturligvis ærgerligt, men skuffelsen var dog til at håndtere. Vi havde leveret en absolut godkendt indsats, og vist trøjen flot frem, med humør og god fodbold.

Jeg tror sagtens, at vi kan vinde fancuppen en dag ude i fremtiden. 2020 udgaven af Fancupholdet gav løfter om, at det faktisk ikke er helt urealistisk. Det var vores bedste indsats siden de glade semifinale-dage i starten af dette århundrede, hvor dette hold i 2001 kom snublende tæt på en Fancuptriumf:

Vi ses i 2021 - til en ny udgave af turneringen, hvor Supporterklubberne som noget nyt i fællesskab arrangerer Fancuppen. Her har jeg naturligvis også budt ind med hjælp fra Manchester Citys side. Normalt plejer det at være sådan, at vinderholdet arrangerer næste års turnering, men nu har man endelig valgt at afskaffe den hadepræmie, og i stedet nedsat en komité på tværs af Supporterklubberne.

En superide, der utvivlsomt vil løfte turneringen op på det niveau, som den fortjener. Så vi ser frem til at stille hold igen næste år. 

Manchester City Fancuphold 2020

Fancupholdet anno 2020

 Øverst fra venstre: Alexander Roe-Holst (GK), Ebou Jagne, Troels Witt, Anders Wind, Morten Andersen, Morten Olesen
Nederst fra venstre: Oliver Bylov, Kasper Lytthans, Philip Reynolds, Kristoffer Seerup, Agner Olesen.