18 Maj 1910
Stævnet – Man. City 5-2 (1-0)
Sankt Marcus Alle. Tilskuere: 5000
12` 1-0 Anthon Olsen. 50` 2-0 Lindgren. 65` 2-1 Conlin. 67` 3-1 Poul Nielsen. 83` 3-2 Conlin. 84`4-2 Poul Nielsen. 88`5-2 Wolfhagen.
Stævnet:
Ludwig Drescher(KB)-Nils Middelboe(KB)-Harald Hansen(B93)-Harald Bohr(AB)-Emil Jørgensen(B93)-Oscar Nielsen(KB)-Poul ”Tist” Nielsen(KB)-Anthon Olsen(B93)-August Lindgren(B93)-Ove Petersen(B93)-Vilhelm Wolfhagen(KB)
City: Lyall-Kelso-Jackson-Bottomley-Eadie-Buckan-Thornley-Wynn-Holford-Jones-Conlin
Dommer: Charlie Williams

Dagens kamp bliver ligesom den første, spillet på KB´s egen bane. En bane som KB etablerer, ved at leje et areal af Ladegårdsmarken ved Skt. Markus Alle. I alt 3 tønder land mellem Forchhammervej og Rosenørns Alle, og bliver derved den første baneejende klub i Danmark. Det får hurtigt øgenavnet Granen (måske en undersættelse af "The Ground"). Senere kaldt banen ved Steenstrups Alle. 7. okt. 1894 indvier KB-AB banen. 5. maj 1910 spiller Danmark sin første hjemmelandskamp mod England på Granen for 8.000 tilskuere. Granen forlades i 1925, hvorefter der på grunden skulle byges en kæmpe hal. ”Forum” der ligger der den dag i dag.


Den Gamle Bane 1 på Sankt Markus Allé anno 1910

Efter en veloverstået kamp mandag eftermiddag, tilbringer hele truppen aftenen i Tivoli. Tirsdag kommer City på besøg på det danske bryggeri Tuborg, i øvrigt samme dag som hele den danske konge familie. Historien melder ikke noget om, hvorvidt der kun blev kigget, men resultatet dagen efter kunne tyde på det modsatte.

Der blev også tid til at hilse på en gammel ven. Den tidlige City målmand Charles Albert "Charlie" Williams der på dette tidspunkt var dansk landstræner. I øvrigt den første danske landstræner nogensinde. "Charlie" spillede i City fra 1894 til 1902. Med et langt spark, mod Sunderland 14 april 1900, blev han den første målmand i den engelske liga, der scorede et mål, som ikke var på et straffespark.Efter sin aktive karriere blev "Charlie" Williams, i perioden 1908-10 træner for det danske landshold. Ansat til at træne det danske landshold, der skulle til OL i London, hvor landsholdets første kamp nogensinde skulle spilles. Danmark fik sølv, efter nederlag til England i finalen.

City har skiftet ud på 2 pladser til dagens kamp. Ind kommer Eadie og Buchan, og ud går Wilkinson samt Dorsett der fik sin skulder slået af led i den første kamp. Stewart spillede kampen i Hamborg, og var udtaget til den første kamp, men blev kort før kampstart byttet ud med Thornley, hvilket kunne tyde på en mindre skade til Stewart. Dermed er George Stewart den eneste der ikke får spilletid i Danmark.

Det danske hold havde skiftet ud på 5 pladser, hvilket skulle vise sig at være en god ide. Aviserne beretter om dansk overlegenhed, på næsten alle pladser. På det danske hold er der 8 spillere, der var med i den danske startopstilling i landskampen mod England, 13 dage tidligere. Ikke meget at berette om fra Citys side, dog nævnes Conlin igen som den bedste spiller. Conlin efterlod dog også et negativt indtryk, da han fik ramt Bohr i maven. Var dog ikke mere generet af dette end at han fik scoret 2 gange i 2. halvleg, om end det første vel var lidt heldigt. Endnu engang er Politikens kampreferat morsom læsning:



Sportsbladet Maj 1910

 


Politiken 19 Maj 1910 

Nogle Profiler

De danske aviser nævner alle sammen Jimmy Conlin, som den største oplevelse og helt store profil hos City. Conlin spillede175 kampe fra 1906-1911. Købt i Bradford og bliver 13 Juli 1906 den kun 2. Spiller der bliver handlet for 1000 pund. Spiller sin sidste kamp for City 15 april 1911. Efter et mislykket ophold i Birmingham City tager Jimmy tilbage til Skotland. Spiller for flere små klubber, bliver fyret for druk og karrieren stopper allerede i 1913.
Mister livet i 1. verdenskrig den 23 juni 1917 i Nieuport, Belgien, i kun 35 år år.

 
Politiken 19 Maj 1910

Danske profiler i dagens kamp. Poul "Tist" Nielsen. Han nåede at spille 38 landskampe og score 52 mål, dermed er han stadig den spiller der har scoret flest mål for Danmark nogensinde. Debutere på landsholdet som 18 årig. Lavede dobbelt hattrick i 10-0 sejren over Sverige i 1913. Og fem mål indenfor 11 minutter i 12-0 sejren over Norge i 1917. Poul Nielsen spillede i hele sin karriere for KB. Han debuterede som 16-årig i 1907 og sluttede som 36-årig i 1927. Poul Nielsen fik tilnavnet "Tist", fordi han som dreng var så dygtig til at komme gratis til fodbold – han var gra-tist.

August "Smart" Ludvig Lindgren. Scorede kampens første mål efter 10 min. i den første landskamp nogensinde på dansk grund. I 1910 blev han ekskluderet af B.93 for som det hed "grundet usømmelig optræden såvel på fodboldbanen som på offentlig gade. Måske deraf tilnavnet ”Smart”. Lindgren deltog også i 10 meter udspring ved OL i 1906.

Harald ”dr.phil” Bohr. Nok mest kendt som bror til Niels Bohr som fik Nobelprisen i fysik i 1962. Harald scorede to mål i  landsholdets første kamp nogensinde, ved OL i 1908. Han skulle have deltaget i OL i 1906 men sendte afbud, idet han måtte blive hjemme for at hjælpe sin bror med forberedelser til hans doktordisputats.

Efter 2 veloverståede kampe i København, drager City nu til Sverige for at spille de sidste 2 kampe på touren. (3-2 sejr over Örgryte og 6-0 over et udvalgt hold fra Gøteborg.)City tilbringer første dag i Sverige sammen med Liverpool, som bor på hotel på den anden side af gaden. Liverpool som også er på tur i Danmark og Sverige, får deres første kamp 20 maj blev udsat et par dage, fordi den engelske konge skulle begraves denne dag.

Der var stor bevågenhed i Danmark i disse dage, omkring kongens død og begravelse, da hans kone, dronning Alexandra var fra Danmark. City deltager fredag eftermiddag i en mindehøjtidelighed, i den engelske kirke St. Andrews. Historie bøgerne fra både City og Liverpool fortæller at der blev smagt ”lager” i pæne mængder. Det med at smage på øl, når holdet er på tour, er åbenbart en engelsk tradition, som jo har trukket overskrifter mange gange siden 1910.

Tilbage til København for at sejle til Hull og hjem til Manchester, med følgende kommentar i ”Football abrough” Gothenburg was, by comparison uninteresting, and we were glad to get back to Copenhagen.


Sportsbladet
maj 1910