Odense - Manchester; Februar 2001- af Nicolai Bøgedal

Artikelbillede: Rejsebrevets forfatter - (th) sammen med Lars Edghill

Endelig var dagen kommet, hvor jeg og fem andre danskere l ​plus en ca. 30 nordmænd skulle til Manchester for at se og støtte holdet i deres hjerter: Manchester City FC.

For mit eget vedkommende min allerførste tur til Mekka, Maine Road. I dagene op til havde jeg glædet mig som et lille barn, og det kunne ikke blive bedre da jeg nåede Billund Lufthavn tidlig torsdag morgen, hvor jeg mødtes med de 5 andre danskere. Nu kunne jeg virkelig mærke at det begyndte at krible i maven. Jeg var på vej…..

Dagen var torsdag d. 8 februar, og jeg var lige landet i Manchester, en drøm var gået i opfyldelse. I flere år havde jeg ventet og ønsket at komme til Manchester for at se mine yndlinge, og nu var jeg tættere på end aldrig før. Fra lufthavnen tog vi en taxi til Landsdowne Hotel, som Supporterklubben altid benytter. Vi fik os hurtigt indlogeret  - og så var det ellers ned i restauranten til en original engelsk breakfast…lækkert.

Efter det solide måltid blev vi enige om at gå en tur ned til Maine Road for at se om vi eventuelt kunne komme derind og kigge.  Vi nærmede os stadion og i det fjerne kunne jeg skimte Kippax Stand - en dejlig fornemmelse. Da vi nåede hen til hovedindgangen spurgte vi en mand om det var muligt at komme ind at se stadion. Han spurgte hvor vi kom fra, og da vi fortalte at vi var fra Danmark lukkede han os straks ind. Da vi gik op af trapperne til siddepladserne fløj der en masse følelser igen hovedet. Tænk at man var så tæt på det man havde drømt om i flere år. Overhovedet ikke til at beskrive. At stå på Maine Road og kigge ud over stadion var stort, meget stort, noget jeg helt sikkert aldrig glemmer. Første gang er og bliver noget helt specielt! 

Foto: Maine Road fotograferet i 2001- Det er Kippax Stand på billedet

Efter Maine Road oplevelsen gik vi hjemad mod hotellet igen, hvor vi skulle mødes med nordmændene, som først ville ankomme senere. Inden da nåede vi lige over på Pubben Friendship og fik os dagens første  - men helt sikkert ikke sidste pint. Vi gik tilbage til hotellet, hvor det lige pludselig væltede ind med Nordmænd store som små.

Senere på aftenen var der arrangeret en tur til Pubben Georg and Dragon, som ejes af en Cityfan ved navn Tommy Muir. Tommy har en stor samling af City souvenirs, bøger, plakater, medaljer osv. Da vi kommer tilbage og får købt os nogle pint kommer Mr. Tracksuit: Nicky Weaver lige pludselig gående ind af døren. En aftale som Tommy Muir og Tor Sønsteby havde arrangeret. Der blev taget billeder og fået autografer af Weaver. Stort af Weaver, som gad at tage sig tid til en masse City fans fra norden. Senere kom der en taxi og kørte os hjem til hotellet.

Foto: Et udsnit af Tommy Muir's samling. Peter Arndal er imponeret

Allerede tidligt fredag morgen gik turen atter mod Maine Road, hvor vi skulle mødes, da vi skulle med bus ud til træningscenteret Carrington. Da vi ankom til Carrington var der lidt tvivl om hvorvidt man kunne komme ud og se spillerne træne. Det endte med, at spillerne slet ikke skulle træne, da jorden var alt for frosthård. Så de nøjedes med at løbe nogle runder på anlægget. Men sjovt alligevel at se spillerne så tæt på. Vi fik aftalt med Alf Inge Haaland og Egil Østenstad, at vi skulle møde dem på en pub et par km derfra, hvor der så var mulighed for at spille spørgsmål til de to norske Cityspillere.

Vi kørte derover og ca. 1 times tid efter kom både Alfie og Egil gående og satte sig og svarede på spørgsmål. Noget af det de snakkede om var nok en smule svært at forstå for danskerne, men jeg tror jeg forstod det meste. Også tak til de to, som gad at give sig tid til os. Derefter gik turen ud til Eastlands, hvor arbejde var i fuld gang, der blev taget lidt billeder og tænkt et par år frem. Det bliver en imponerede stadion med plads til 48.000 tilskuere samt alle tænkelig faciliteter.

Vi kørte derefter tilbage til Maine Road, hvor der var officiel rundvisning for os nordiske fans. Rundvisningen stod den tidligere City kæmpe Ken Barnes for. Ken viste os sine medaljer, og vi fik lov at holde Play off finale pokalen fra Wembley sæsonen 98-99, og fik taget billeder, fra omklædningsrum osv…

Så var det efterhånden ved at være sent på eftermiddagen, og vi gik hjem til hotellet igen. Senere på aftenen var det med taxi ind til Manchester centrum, hvor vi skulle ind og få noget at spise og drikke på Noel Bailey´s pub. Resten af aftenen stod pintsenes tegn.

Så var dagen ellers kommet, som man havde ventet på lige siden man kom til Manchester ..Matchday… Manchester City FC – Tottenham Hotspurs. Vi startede et par timer før kampen på pubben Bee Hive, hvor der var totalt proppet med folk i City outfit. En rigtig god stemning, hvor folk var ved at komme godt i stødet til kampen. Ca. en halv time før kampstart var det af sted mod stadion. Mennesker flokkes i tusindvis omkring en endelig var det til at se at englænderne er totalt sindssyge med fodbold, uanset hvordan ens hold ligger. Sådan skal det være..

Foto: Billetten 

Vi fandt vores pladser på Maine Stand og spillerne kom på banen til sangen Right here, right now af Fat Boy Slim. Hele stadion rejste sig og hyldede spillerne, sikke en stemning, aldrig har jeg været med til noget lignede på et andet dansk eller udenlands stadion. Hver eneste gang City fik et hjørnespark var taget ved at flyve på Main Stand. Selve kampen var ikke specielt velspillet med alligevel var City totalt spilstyrende og havde flere chancer, bl.a. et stolpeskud, Østenstad totalt fri, og Huckerby fik et mål forkert annulleret. Og selvfølgelig som man står og håber på at City i det mindste bare spiller uafgjort, får Tottenham scoret på deres eneste skud inde for målerammen i det 89 minut. Total træls og totalt ufortjent, men det er jo det der gør fodbold så fascinerende, men lige nøjagtig på det tidspunkt, var jeg totalt ligeglad hvad der var fascinerende. Jeg var bare ærgerlig over, at City endnu engang tabte på sådan en dum måde. Men vi måtte videre…

Maine Road stod nu tomt tilbage, og vi gik videre over på en pub der hed Parkside, for at få os noget Gravøl. Der blev vi en times tid, hvorefter det igen var hjemad mod hotellet, hvor der endnu engang ventede os en aftenen i øllens tegn. Vi nåede atter lige at runde Pubben Friendship, hvor vi fik os 1 pint eller 5. Ved omkring 01.30 tiden tog Lars ”Edghill” og jeg selv ind mod byen for at finde et diskotek, men da vi fandt ud af, at alt lukkede kl. 02.00 droppede vi det og gik tilbage til hotellet, hvor der stadigvæk var gang i danskerne og selvfølgelig også nordmændene. Det blev sent og de fleste gik i seng, der var dog en enkelt nordmand som ikke nåede i seng, jeg nævner ingen navne…ha ha.

Søndagen var mest en afslapningsdag, hvor der var tid til at tage ind til byen og rende lidt rundt i Manchester gader. Omkring en 17.00 tiden, kom der en taxi bus og hentede os alle sammen af flere omgange. Vi skiltes med nordmændene i lufthavnen, og så var det ellers hjemad til Danmark.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke især, Tanja, Morten, Lars, Henrik, Peter for en rigtig god tur, håber ikke det er sidste gang, at vi alle er med på en fællestur. Stor tak til Tor, som sørgede for hotel og billetterne til kampen, stort at møde dig også.

I det hele taget tak for en rigtig god tur til alle jer blå derude, håber vi ses til den næste fællestur.

Jeg er blevet en meget stor oplevelse rigere, hvilket ikke kunne gøres uden alle jeres hjælp

Nicolai Bøgedal

Her lidt flere fotos fra turen: 

Eastlands under opførsel

Foto: Peter Arndal jubler over Eastlands bygningsværk

Foto: Nicky Weaver omgivet af glade danske Cityfans på pubben George and Dragon - i 2001