Til april har filmen om Bert Trautmann, "The Keeper", Biograf premiere i England. (Allerede til marts i Tyskland)

Bert Trautmann (1923-2013) var en legendarisk tysk målmand, der imod alle odds vogtede Manchester Citys mål. Fra 1949-1964 stod han over 500 kampe for de lyseblå. Mest kendt er han for at vinde F.A cup finalen i 1956 med en brækket nakke. Men Trautmann er så meget mere end den historie.

Historien om Bert, eller Bernd som han faktisk hed (englænderne kunne ikke finde ud af at udtale Bernd, så de angloficerede det til "Bert") er ganske utrolig: 

Han voksede op i 1930'ernes Nazi-tyskland og blev i sin opvækst indoktrineret i sit lands daværende regime under Adolf Hitler. Som dreng blev han derfor optaget i Hitler-jugend, hvorfra han senere blev indrullet i den tyske hærs faldskærmsenhed og sendt ud i 2. verdenskrig i 1941. Først i et ufarligt og kedeligt job som radio-operatør i det tysk besatte Polen. Kedsomheden i tjenesten kom til udtryk, da en practical joke med en overordnet gav bagslag for unge Trautmann, og det kostede ham tre måneder i et militært fængsel. Den sidste tid som fange tilbragte han dog på hospital, da han fik konstateret akut blindtarmsbetændelse - en ikke helt simpel sygdom i 1941

Trautmann kom sig dog, og fra oktober 1941 gjorde den 19 årige Bernd tjeneste i Luftwaffe, som faldskærmssoldat ved østfronten i Ukraine. Her overlever han-  som en af de få - de allieredes bombning af Kiev. 

På billedet ser du en meget ung Trautmann i Luftwaffe uniform. Fotoet er fra 1940 så han er blot 17 år.

I 1944 er tyskerne blevet stærkt svækket på Østfronten, og på en svær retræte. Trautmann blev nu sendt til Frankrig for at medvirke til et forsvar af et potentielt truende angreb fra engelske og amerikanske soldater i Normandiet. Her ender en krigs-træt Bert med at forsøge at flygte hjem til Bremen i Tyskland.

Under flugtforsøget bliver han fanget af to amerikanske soldater, som forsøger at henrette ham ved at skyde ham på en mark fuld af ko-møg. Det lykkedes Trautmann at flygte i fuld firspring, men da han under flugten forcerer et plankeværk og herefter lander for fødderne af en engelsk soldat, der ifølge sagnet som det første siger:

"Hello Fritz -fancy a cup of tea,"

er festen forbi.

Trautmann tages som krigsfange og sendt til den belgiske krigsfangelejr i Oostende. En ikke helt ligegyldig krigsfange. Den blot 21 årige tysker var dekoreret med hele fem nazi-ordner- mest signifikant jernkorset. Udover det, så var han 1 ud af kun 90 fra hans oprindelige regiment på 1000 soldater, der overlevede krigens rædsler.

Da krigen sluttede i Europa i sommeren 1945  forflyttede englænderne Trautmann til en lejr i Essex, England. Her opholdt han sig som en såkaldt klassificeret kategori C nazist, det vil reelt sige en ærke-nazist

I engelske fangelejre påbegyndte Trautmann en selvransagelse og "afnazificering", og i løbet af relativ kort tid kunne Trautmanns erklæres som ikke-nazist. Herefter sendte englænderne ham til Lancashire, hvor han levede et næsten normalt liv, med en tilværelse blandt de lokale og arbejde på gårde i området.

I 1948 blev Trautmann "udskrevet" fra fangelejrsystemet, men han besluttede sig for at blive i England. Han var kommet til at holde umådeligt meget af landet og befolkningen. Og i 1948's  Tyskland var der ikke meget at vende hjem til.

Fodbolden
I krigsfangelejrene havde Bert spillet meget fodbold, men det var nu en tilfældighed, at han endte som målmand. En skade i en træningskamp tvang ham til at tage målet (dengang var det ikke tilladt at skifte ud). Det havde han åbenlyst talent for, og da han kom ud af fangelejr-systemet og begyndte at vogte målet for St. Helens, fik Manchester City øje på ham. 

I August 1949 skrev Trautmann under med Manchester City, hvilket medførte store protester fra både Manchester City fans - og store dele fra resten af fodboldengland. For hvordan kunne man dog ansætte en tidligere tysk dekoreret luftwaffe soldat i en engelsk klub? Det var jo galimatias. Oveni var Trautmann udset til at skulle erstatte den meget populære Frank Swift, der havde stået i Citys mål i næsten 16 år.

Swift udtrykte endda selv lidt bekymring over, at skulle erstattes af en tidligere tysk soldat, men han blev modsagt af Citys daværende anfører, Erik Westwood, der selv var veteran fra Normandiet. Han sagde ordene: "Der er jo ikke krig i omklædningsrummet".

Trautmann debutterede således i november 1949 i en kamp ude imod Bolton. Han leverede en god indsats til trods for et 0-3 nederlag. Da han i weekenden efter debuterede hjemme på Maine Road i en 4-0 sejr over Birmingham forstummede flere af de mest kritiske røster blandt Citys egne fans. Et gigantisk skridt for Trautmann i jagten på accept.

en flyvende Bert

Han måtte dog på udebaner rundt i England finde sig i lidt af hvert fra de som altid - og også dengang - kontante engelske fodboldfans, der ikke brød sig om hans baggrund.

En stort vendepunkt blev Trautmanns første kamp i London, imod Fulham i januar 1950. Her blev han trods et 1-0 nederlag, klappet fra banen af både Fulhams og Citys supportere. Kampen var ellers blevet imødeset med en vis skepsis, da det var Trautmanns første i den engelske hovedstad. Dengang udgik det meste af den engelske presse derfra, og husk også på, at London under WW II  blev sønderbombet af Trautmanns tidligere arbejdsgiver, Luftwaffe. 

Lidt overraskende blev Trautmanns tilstedeværelse relativt hurtigt accepteret - og op igennem 1950'erne blev han også anerkendt som en yderst dygtig målmand. Kulminerende med to F.A cup finaler i træk. I 1955 tabte City til Newcastle, men i 1956 tog de revanche og slog Birmingham med 3-1. Det var netop den kamp, at Trautmann i eftertiden er blevet mest berømmet for, da han stod det sidste kvarter med en brækket nakke efter en kollision med Birminghams Peter Murphy. 

Da han stoppede karrieren i 1964 efter mere end 500 kampe, var han allerede en levende legende. Han er aldrig blevet glemt i Manchester City, og i resten af sit liv holdt han kontakten med den klub, der gav ham chancen i England.

Han forsøgte sig efter sin karriere som manager, først i Stockport og siden i et par mindre tyske klubber. I 1970'erne sendte det tyske fodboldforbund Trautmann til Burma for at udvikle fodbolden, og her kvalificerede han den lille nation til De Olympiske Lege i 1972. Siden blev han også træner for små fodboldnationer som Tanzania, Liberia, Pakistan og Nord-Yemen. Han gik på pension i 1988.

Gennem sine år som "pensionist" udtrykte Bert Trautmann flere gange sin kærlighed til Manchester City og England:

"Jeg ser alle Citys kampe på TV - og når England spiller, så holder jeg med dem - selv når de møder Tyskland".

Da han døde i sit hjem i Valencia, Spanien, den 19. juli 2013, 89 år gammel, flød internettet over med lovord om Bert Trautmann dygtighed, hans betydning for fodboldspillet og for genetableringen af en kontakt imellem England og Tyskland efter WW II. I tiden efter hans bortgang rumsterede City med at opkalde en tribune efter ham, men det blev ved, at de fik opført en statue, som i dag kan ses i receptionen på City of Manchester Stadium - den ses herunder.

Heldigvis nåede Trautmann også at modtage hæder imens han var i live. I 2004 fik han en OBE (Order of The British Empire) for sin positive betydning for det Anglo/Germanske forhold efter 2. verdenskrig. I 2005 blev han optaget i engelsk fodbolds "Hall of Fame". 

Ved siden af fodboldkarrieren havde Bert Trautmann også et begivenhedsrigt privatliv, med tre koner, og et barn der tragisk omkom i en trafikulykke, blot fem år gammel- for øvrigt ikke lang tid efter F.A cup triumfen i 1956. 

Så der lagt op til en spændende film.

Lidt bonusinfo:

  • Trautmann fik aldrig kampe for det tyske landshold. Både på grund af afstanden til England, samt ikke mindst af politiske årsager.
  • Schalke 04 bød ellers på Trautmann allerede i 1952, men City afviste buddet  - angiveligt på £1000. City ville have mindst £20.000.
  • Trautmann var den første spiller i England der spillede i Adidas.
  • Trautmann blev den første målmand der vandt Football Writers' Association Footballer of the Year (1956)
  • Med ialt 545 kampe er Trautmann den eneste ikke-brite på top 10 listen over spillere med flest kampe for City. Han er nummer 4 (2019)
  • Officielt var tilskuertallet til Trautmanns testemonial kamp på Maine Road 47.000 tilskuere. Men det menes, at tallet var nærmere de 60.000.
  • Som dreng i Tyskland spillede Bert en del håndbold. Derfor var han fænomenal dygtig til at kaste bolden langt. Årtier før Peter Schmeichel og Ederson.

Jeg har haft kontakt med den århusianske biograf "Øst for Paradis"- De fortæller desværre, at ingen danske biografer pt. har købt "The Keeper" hjem. Det kan dog ikke udelukkes, at den alligevel købes hjem senere, da danske biografer kan være lidt langsomme, fortæller de. Så alt håb er ikke ude. Ellers kan filmen sandsynligvis findes hos en eller anden streaming-tjeneste til sommer. 

Herunder en trailer fra The Keeper - den ser top-god ud.

Den tysk/engelsk producerede film har kostet 11 millioner EURO og varer 119 minutter

Har du lyst til at vide mere om Trautmann, så kan du købe en rigtig god biografi af Allan Rowlands her