I et større interview med BBC Five Live, fortæller en yderst åbenhjertig Pep Guardiola om sit liv og tilværelse.

Samtalen tager udgangspunkt i seks sange, der for Pep definerer ham - det være sig i livet, kærligheden, fodbolden ikke mindst hans højest værdsatte familie. Det bliver der er et særdeles interessant, og til tider meget rørende interview ud af. 

I samtalen fortæller den nu 47 årige manager til journalisten Guillem Balague, at han føler en oprigtig kærlighed fra folket i Manchester, og at han vil være en "Mancunian" og Manchester City fan i resten af sit liv, og derfor aldrig kommer til at træne en anden klub i England. 

Men interviewet indholder også andet end fodboldrelateret stof. Pep taler blandt andet om hvordan hans kone og dat ter var tæt på terrorangrebet i Manchester Arena, om flygtningekrisen i Europa, om David Silva's for tidligt fødte dreng, om hvorfor familien Guardiola har valgt at bo i det centrale Manchester og ikke i et stort hus udenfor byen - og meget andet. 

Pep er et menneske, der ikke formår at være overfladisk. Han bærer hjertet helt udenpå. At høre ham ærligt, entusiastisk og helt åbent fortælle om sit liv, er en kæmpe befrielse i en tid, hvor mange har travlt med at male skønbilleder af sig selv på diverse sociale medier.

Derfor bør du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.

Hør interviewet her (varighed 57 min 30 sek.)

Har du ikke tid til at høre, så kan du læse et uddrag af interviewet her