Okay, i dag blev så dagen hvor jeg endelig havde fået nok af rodet i mine gemmere. Så mine i alt to skuffer i huset- allernådigst skænket af fruen - blev vendt på hovedet. Nu skulle alt det gamle skrammel, som ganske givet udgjorde en del af indholdet, smides ad h til.

OG ganske rigtigt: Der var godt nok mange mærkelige ting -  en skøn blanding af nostalgi og ligegyldigheder: Gamle studiekort, postkort fra Harzen, mærkelige feriebilleder fra en teenage-druktur, og så en hulens masse brugte batterier!?!

Men imellem det hele var det dog postkortet her til højre, som fik min opmærksomhed, forestillende en meget fin ung mand, som engang slog sine folder på Maine Road: Kevin Horlock.

Og nu hvor jeg genså ham, husker jeg ligeså tydeligt, at dette impuls-indkøbte memorabilia ikke bare blev købt fordi postkort-stativet stod lige ved kassen i Maine Roads Super store, men på grund af, at manden jo faktisk er selveste Kevin Horlock - min absolutte yngling på sen 1990'ernes Manchester City hold.

Kevin Horlock har forlængst forladt Manchester City, men den i dag fodbold-pensionerede nordirer har efter min mening en god andel i, hvorfor Manchester City er hvor de er i dag- tilbage på toppen af engelsk fodbold. Hans loyalitet og konstante stabile præstationer i en ellers turbulent tid for Manchester City var i høj grad med til at genskabe respekten for de lyseblå.

Fra Bootham Crescent til Anfield
Kevin Horlock (født 1972) spillede fra 1997-2003 i alt 232 kampe for City - vel at mærke i tre forskellige divisioner, under tre forskellige managere (Clark, Royle og Keegan). Han nåede her at score 44 mål fra sin midtbaneposition som han opererede fra venstre side- eller centralt. Kevin Horlock var til og med en dygtig frisparks-skytte, og var også temmelig sikker fra straffesparkpletten

Han er af mange Cityfans mest kendt for at være manden bag den vigtige 1-2 reducering i 1999 play off finalen imod Gillingham, sat ind i sidste minut af den ordinære spilletid. Senere i samme kamp scorede han også stensikkert i den straffesparkskonkurrence, der sikrede City den livsvigtige oprykning.

En af Horlocks sidste kampe for Manchester City blev en sjælden sejr på Anfield tilbage i 2003, hvor han spillede sin rolle i en kamp, som City vendte på hovedet i det sidste kvarter, hvor de vendte 0-1 til 2-1. Havde nogle fortalt Horlock tidligere i sin Citykarriere, at han en dag ville gå fra Anfield Road med tre points, så havde han rystet på hovedet af dig. For den nordirske landsholdsspiller (32 landskampe)  havde altså før udesejren over Liverpool været med i nogle af de pinligste nederlag i Citys historie. Blandt andet de to til Wycombe i 1998/99 sæsonen, og han var også med i den ikoniske kamp (med negativt fortegn), der ofte bliver betegnet som Citys all time lavpunkt: 2-1 nederlaget på Bootham Crescent i York - et nederlag som sendte City ned på 11. pladsen i den tredjebedste række, Citys laveste ligaplacering nogensinde. 

Hvorfor Horlock?
Jeg tror, at Horlock blev min favorit fordi han fik sin debut for klubben samtidig med mig.

Den 2. februar 1997, en klar solbeskinnet vinterdag stod jeg for første gang blandt Citys fans. Det var på Manor Ground i Oxford. City vandt kampen med soleklare 4-1, hvilket faktisk var en lille overraskelse på tipskuponen! Overskrifterne efter denne kamp løb Uwe Rösler og ikke mindst Georgiou Kinkladze med. De to drev gang på gang gæk med Oxford forsvarerne, og de stod for to mål hver.

Men bag de to City koryfæer stod den dengang nyansatte Citymanager Frank Clarks første indkøb, den relativt ukendte Kevin Horlock. Den 24 årige spiller fik i Oxford sin debut for City, og det ganske få dage efter sit skifte fra Swindon Town.  Han styrede alligevel midtbanen til perfektion. Så måske var det i virkeligheden denne debutant, der skulle krediteres det gode resultat, som vel for øvrigt nok var et af Citys bedste under Frank Clark - (siger dog ikke så meget, Frank Clark er vel den dårligst præsterende manager vi har haft).

For mig var denne kamp en fantastisk oplevelse, og jeg er overbevist om, at jeg kom til at holde særligt meget af Horlock, fordi vi begge var fælles om at være "nye" denne dag.

Kevin skulle tilbringe de næste 6 år i Manchester City, inden han i 2003 blev solgt til West Ham, som ironisk var den klub som 12 år tidligere havde dumpet ham på deres akademi. Men karrieren havde bestemt toppet i City. Horlock oplevede i de sidste år af sin karriere nogle alvorlige skader, og stoppede i 2008 med professionel fodbold efter at have været omkring hos blandt andet Ipswich og Doncaster.

Kevin Horlock er i dag (februar 2017) manager for den lille Essex baserede klub, Maldon & Tiptree FC, der spiller i Isthmian Division One North, svarende til niveau 8 i det engelske ligasystem. Til trods for, at vi altså er et stykke vej fra Premier League højderne, så er Horlock ganske som han var som spiller, ambitiøs og ærgerrig - og han vil bestemt gerne have den lille klub højere op i systemet. I skrivende stund fører Maldon & Tiptree rækken.
Ved siden af jobbet i Maldon & Tiptree er Horlock assisterende træner for Colchester Uniteds U23 hold, (Reserveholdet for Colchester Uniteds League Two hold)

Vidste du om Horlock?
Horlock hæger om sit privatliv og er en stolt mand. Han sætter sin familie meget højt. Han har engang lagt det officielle månedlige Citymagasin på is, fordi bladet havde stavet hans datters navn forkert. Efter den lille fejl af det nu hedengangne magasin var der en længere periode, hvor Horlock ikke gad bruge tid på dem! 

Han bryder sig ikke specielt meget om rampelyset, og lister gerne ud af baggangen, hvis der står autografjægere og venter. Det er ikke fordi han er arrogant, Han bryder sig bare ikke om det. For han skriver naturligvis gerne en autograf, når han bliver spurgt. Herunder et bevis:

Mange autograf- og fotojægere som har mødt Kevin Horlock, vil på grund af ovenstående nok ikke tro, at han faktisk har en meget veludviklet humor. Men det kan man sagtens se på hans twitterprofil, som er en stor fornøjelse at følge. Den er fyldt med sjove og skæve iagttagelser. Følg ham her: twitter.com/Kevinhorlock6

Andy Morrison, en anden Citylegende fra Citys hold i slut 90'erne, skriver i sin selvbiografi, The Good, the Mad and The Ugly noget der underbygger, at det faktisk er sandt, det med humoren:

"The first thing that struck me at City was how quiet the dressing room was, and how down every one was. Everyone, that was apart from Kevin Horlock, who greeted me with: Christ- things must be desperate if we brought you in! He said that with a big smile - and the ice was broken. We ended up as best mates". -Andy Morrison om Kevin Horlock

Kevin Horlock er nu på min liste over Citylegender. Sympatisk, loyal, professionel og ikke så meget pis. Det der med hæl, tå og Olè siger mig ikke så meget. Hårdt arbejde for holdet, ikke så meget brok, og jeg spiller hvor træneren placerer mig.

Sådan var Horlock. Unsung hero. Flere af dem, tak!

Hvem er på din liste over Citylegender?

Skriv meget gerne en kommentar herunder.