Klumme af Ulrik Forsom - Cityfan og redaktør på sofabold.dk

Pep Guardiola kommer til Manchester City til juli. Det har været kendt de seneste måneder, ligesom det i lang tid før det blev officielt havde banket en del på vandrørene rundt om i diverse fodboldmedier. Med den tidligere holdkammerat fra Dream Team-dagene i FC Barcelona, Txiki Begiristain som sportsdirektør og med catalaneren Ferran Soriano som direktør i Manchester City var det næppe den største nyhed i verdenshistorien, at Pep Guardiola blev præsenteret som ny manager i klubben. Det var blandt andre også Begiristain og Soriano, der i sin tid hentede Pep Guardiola ind som afløser for Frank Rijkaard i FC Barcelona.

Nu er Pep så blevet færdig i FC Bayern München, en klub med hvem han vandt imponerende syv titler på tre sæsoner. Tre mesterskaber, to pokaltitler, en europæisk supercup samt FIFA’s verdensmesterskab for klubhold, er de titler som Guardiola har føjet til trofærummet på Säbener Straße i München.

En enkelt pokal mangler dog: Nemlig Champions League-trofæet, pokalen med de store ører, som Peps forgænger, Juup Heynckes formåede at bringe til FC Bayern München. Denne mangel er der blevet talt meget om i medierne, siden FC Bayern München måtte forlade årets Champions League-turnering i semifinalen for tredje år i streg. Men man skal huske på, at Pep Guardiola har vundet trofæet tidligere, både som spiller, 1991-92, og som træner i 2008-09 og 2010-11. Han ved altså udmærket hvad turneringen drejer sig om og han kan bringe succes til et hold. Det har han bevist ved at vinde 21 trofæer med FC Barcelona og FC Bayern München.

Derfor er det da også ganske forståeligt at de fleste lyseblå fans i Manchester ser frem til at Pep nu skal lede verdensstjernerne på Etihad Stadium i de kommende sæsoner. Spørgsmålet er bare om City-fansene nu også har så meget at glæde sig over? Kan Guardiola opretholde sin succesrate i den bedste engelske række? Dette skal ikke være en diskussion om hvorvidt Premier League er den bedste liga i Europa. Det har årets europæiske turneringer givet et klart svar på. Men til gengæld er det sikkert at spillet er anderledes på øen end på fastlandet og at publikums forventninger er tårnhøje, ligesom pressen også vil være nådesløs over for ethvert fejltrin fra Guardiolas side.

Alligevel vil jeg mene at hans største udfordring i forhold til Manchester City er holdets tilstand. Holdets gennemsnitsalder er 29,4 år, hvilket er 2,3 år mere end FC Bayern München. På Bayerns hold er syv spillere over 30 år, på Manchester Citys hold er det 11 spillere der er 30 år eller mere, heriblandt bærende kræfter som Bacary Sagna, Yaya Touré, David Silva og Vincent Kompany. De to sidstnævnte er i øvrigt i besiddelse af glasben og har tilbragt mere tid på lazarettet end på banen, hvilket er et yderligere problem for Pep Guardiola. Med andre ord skal der til sommer ske en voldsom udrensning af førsteholdet på Etihad Stadium, noget som de to tidligere managere Roberto Mancini og Manuel Pellegrini, ikke i tilstrækkelig grad formåede at gøre, da de var i kontrol i klubben.

Sommeren bliver yderligere travl på grund af et EM i Frankrig, hvor de fleste spillere vil være travlt optagede, samt det faktum at Manchester City ikke er automatisk kvalificeret til Champions League på grund af deres skuffende sæson.

Fjerdepladsen betyder kvalifikationskampe for de lyseblå, kampe der finder sted inden Premier League for alvor kommer i gang. Dermed skal Guardiolas trup være nogenlunde på plads INDEN de to kampe skal spilles. Og det kan godt være at Manchester City vil være favoritter til disse kampe, men spørg i Everton eller Southampton hvordan det kan gå, hvis man ikke er parat fra start i disse opgør.
Så bliver det Pep eller flad Pepsi på Eastlands? Jeg tror, at det svar ligger længere ude i fremtiden, men at Guardiola denne gang er sat over for sin, endnu, største udfordring som manager er til gengæld sikkert og vist. Og jeg vil bestemt ikke afvise, at det ikke bliver succes fra starten af i Manchester. Til det er tiden nemlig knap, mentaliteten hos spillerne dårlig og der er en alderspukkel der skal arbejdes grundigt på. Omvendt så er potentialet og økonomien der, og med Pep som det nye navn på sidelinjen er det bestemt ikke utænkeligt at store navne i international topfodbold, måske endda det største, kan blive tiltrukket til Manchester og Etihad Stadium. Første navn der træder ind ad døren på træningsanlægget er øjensynligt Ilkay Gündogan. Om han så rammer sit topniveau efter sin skadespause må tiden vise.

Peps projekt kommer til at kræve tid og tålmodighed. To ting der ikke nødvendigvis hænger sammen i moderne topfodbold, og da slet ikke på lægterne rundt omkring i Fodbold-europa, og det er utænkeligt at Pep ikke kommer under pres, hvis resultaterne skulle udeblive i den første sæson. Han har statistikken på sin side. Nu gælder det om at vise at statistikken ikke blot er til pynt.

Velkommen til Pep...... Superbia in Proelia!