United har Matic, Barcelona har Busquets, i Madrid hedder han Casemiro og hos den gamle dame i Torino, står Sami Khedira som dørmand foran de sort-hvid stribede forsvarsspillere. 
Vi taler om pladsen lige bag de offensive kræfter.
Hos Manchester City er den foretrukne Fernandinho, og en sjælden gang imellem den uhyldede tidligere superstjerne Yaya Touré.

Vi forsøgte for efterhånden nogle sæsoner siden uden held at bringe nosser af stål til holdet, ved at hente Fernando Reges i FC Porto , men han syntes at være omtrent så meget på afveje som en sognepræst i en saunaklub.

Husker vi længere tilbage, falder tankerne på Nigel de Jong. Gode gamle Nigel de Jong. Salige Xabi Alonso vil helt sikkert bekræfte, at ham var der krummer i. (Artikel billede red.) 

Der er ikke grund til andet, end at hylde Citys måde at spille fodbold på lige pt. - men der kommer en dag... Der kommer en dag, hvor David Silva ikke længere er blandt de lyseblå, og bolden ikke vedbliver i egne rækker. Der kommer en dag, hvor presset bliver stort, og hvor modstanderen er bedre på bolden. Der kommer en dag, hvor Neymar, Messi eller Eden Hazard skal skæres midtover. Hvem gør det? Hvem skal gøre det i fremtiden? Fernandinho er velsagtens det eneste bud, men hans dåbsattest vidner om, at vi skal til at se hvad der befinder sig på markedet.

I denne forbindelse folder jeg mine hænder, og sender en venlig tanke til Señor Begiristain med en klar bøn. Vi trænger til en midbanetonser!

Tore