Man kan vist roligt sige, at det var fuldstændigt ud af det blå, at en dengang purung dansk målmand Kevin Stuhr-Ellegaard i 2001 blev hentet fra Farum Boldklub (I dag FC Nordsjælland) til Manchester City.

En dengang blot 18 årig ukendt Kevin Stuhr-Ellegaard (f. 23. maj 1983) spillede sig i løbet af to-tre dage noget uventet til en tre årig kontrakt med City, og han blev faktisk dermed den allerførste dansker på en permanent kontrakt med byens førende fodboldklub. 

Dengang skrev vi (med lidt begrænset entusiasme) på vores hjemmeside:

”Det er da godt nok med en dansker i City. Vi har ofte diskuteret, om vi virkelig er interesseret i at få danskere til City, og meningerne har været mange. På den ene side kunne det være fedt med en eller anden kendt dansk spiller. Det ville måske kunne løfte interessen og fokuseringen fra de danske medier, på Englands smukkeste og bedste fodboldklub. Så vil flere kunne se, hvor dejlig en klub City er. På den anden side - Nej tak.  Jeg skal ikke have TV sports nyheder til at sidde og fremhæve City hver gang en dansker i klubben har gjort det godt. Danske "sports nyheder" fortæller kun om succeser - de tager ikke hele sandheder med, de vil kun berette om gode nyheder - i hvert fald når det gælder danskere i international fodbold. Det vil jeg gerne være foruden. Hvis man vil fokusere på City, så må man tage hele pakken - og der følger altså også en del mindre heldige historier med i kølvandet på de kære Blå - det er det, der er charmen - og det er det, som de færreste kan forstå - synd for dem. Derfor er jeg glad for, at det blot er en ung forholdsvis ukendt målmand, der bliver den første dansker på permanent kontrakt i City. Velkommen til Kevin - held og lykke - Du er kommet til en fantastisk klub”

At det så oven i købet var Kevin Keegan der i sin første sæson som manager for de lyseblå, hentede sin navnebror til City, som dengang var at finde i 1. division, er faktisk lidt sjovt, idet Kevin Stuhr-Ellegaard af hans fodboldtossede mor faktisk er opkaldt efter den karismatiske mand! 

I kølvandet på Kevin Stuhr-Ellegaards ankomst dukkede der endnu flere danskere op i Manchester City. Kort efter kom Niclas Jensen, og i sommeren der fulgte Peter og Kasper Schmeichel samt ikke mindst Mikkel Bischoff.

Ikke tiltænkt en rolle, men..
Kevin Stuhr-Ellegaard var som 18 årig naturligvis ikke tiltænkt en rolle som ny 1. målmand. Manchester City rådede på det tidspunkt over en vis Nicky Weaver (22 år) samt Carlo Nash (27), og det var disse to, som Keegan foretrak i Citys benhårde bestræbelser på at nå tilbage Premier League. Men Kevin var bestemt købt ind som en mulig fremtidens målmand – ellers havde man vel ikke kastet godt 10 millioner kroner efter den 198 cm høje unge dansker fra Nordsjælland

Igennem sin første sæson i 2001/02 stod Kevin kampe for ungdomsholdene. 

Året efter i 2002 var City tilbage i Premier League, glædeligt, men det begrænsede faktisk den nu 19 årige og stadig uprøvede Kevin Stuhr-Ellegaard chancer. Specielt da City noget overraskende - og vel også lidt chokerende - gik ud og hentede en af de bedste målmænd verden har set: Peter Schmeichel. Derfra faldt Kevin fra at være tredje til at reelt være fjerdevalg. Altså stort set uden chancer for spilletid.

Da Peter Schmeichel stoppede karrieren det følgende år (2003) kom en aldrende David Seamann ind fra Arsenal. Umiddelbart en dårlig nyhed for Kevin. Men det skulle vise sig, at det faktisk blev chancen for den nu 20 årige dansker. For den 40 år gamle Seamann var mere fysisk skrantende end ventet, og han stod så ringe, at det blev Ellegaards mulighed, da anden keeper Weaver’s knæ endnu en gang drillede. Ellegaard debuterede efter et par kampe på bænken endelig den 10. november 2003 i en hjemmekamp imod Leicester. Det blev ikke den fedeste debut. City tabte med 3-0, i en kamp, hvor vores unge dansker dog var chanceløs ved alle tre scoringer. Se højdepunkter fra den kamp herunder.

I den følgende tid blev det til en håndfuld kampe mere. Seamann og Weaver var begge ude med skader. City var i denne periode faktisk så meget i målmands-bekneb, at en blot 17 år gammel Kasper Schmeichel var førstereserve for Ellegaard! En af Seamann's sidste kampe for City var lokalderbyet på Old Trafford den 13. december 2003 (1-3 nederlag) hvor Ellegaard sad på bænken.

Kort herefter - I januar 2004 stoppede David Seamann karrieren, men han nåede sammen med Keegan, at skaffe den engelske landsholdsmålmand, David James til klubben. Og dfet blev begyndelsen til enden for vores danske målmands tid i Manchester City. Ellegaard kom aldrig rigtig i nærheden af 1. holdet igen bortset fra et par enkelte reservetjanser.

I 2005 - efter et kort udlån til Blackpool - gik han på fri transfer til Hertha Berlin, hvilket ikke blev en succes. Blot to kampe på to år blev det til.
I 2007 blev Kevin igen lyseblå, men det var for Randers FC i den danske Superliga. I Kronjylland blev han lidt af en helt, og havde nogle gode rigtig gode år, som bragte ham tæt på landsholdet, hvor det dog stadigvæk ikke er blevet til debut.

I 2010 rejste Kevin igen udenlands, denne gang dog blot til Borås i Sverige, hvor han har sat sig tungt på posten som Elfborgs førstevalg.
Jeg har opsporet Kevin Stuhr-Ellegaard til en kort lille snak om hans ophold i Manchester City. Jeg synes aldrig, at vi sådan har hørt ret meget om det, så derfor indvilgede den i dag 31 år gamle keeper i at deltage. Det blev der følgende ud af:

Hvornår hørte du første gang om interessen fra Manchester City?
Jeg hørte første gang om interessen igennem min daværende agent. Jeg kan ikke huske så meget andet end at det gik rigtig stærkt. Vi rejste derover, og jeg trænede med i 2-3 dage, tog hjem igen og derefter gik det stærkt. Pludselig stod jeg i lufthavnen igen med 4 kufferter og sagde farvel til min familie og Danmark for at rejse til England.

Hvordan var din start derovre - og hvilket indtryk fik du af Manchester City som klub? Min start var god. Manchester City fandt en lejlighed til mig, og der var en mand ansat i klubben, Layachi, som tog hånd om mig, så jeg kunne falde hurtigt til. Fra den allerførste dag trænede jeg med 1.holdet og spillede kampe for U 17 og U 19 for at få kamptræning og lære den engelske fodbold-kultur. 

Jeg læste i nogle gamle avis-udklip, at du forventede at blive førstemålmand indenfor et år. Det var nær lykkedes, da du jo i december 2003 var første-reserve for David Seamann. Hvorfor lykkedes det ikke for dig? Så vidt jeg husker, så stoppede Seamann sin karriere midt i sæsonen, hvilket jo må have øget dine chancer. Hvad skete der - var du ikke bare ikke klar endnu, eller var det City, som ikke troede på dig?
Det er et svært spørgsmål at svare på, men jeg vil forsøge! Til at starte med havde vi en træner i Kevin Keegan, som er kendt for at hente gamle spillere, fordi han ville have resultater med det samme. Det led mine chancer stærkt under. Hver gang jeg kunne have fået chancen, så fik klubben mulighed for at hente en klasse keeper ind. Og samtidigt rykkede vi i Premier League. Var vi ikke rykket op, så havde jeg efter al sandsynlighed fået mere spilletid. Nogen af de målmænd City hentede var Peter Schmeichel, David Seamann, David James, og da de var skadede hentede de den belgiske landsholdsmålmand Gert De Vlieger samt Ronald Waterreus, der havde stået 10 år i PSV. Så jeg havde meget hård konkurrence samtidigt med at det største engelske målmandstalent på det tidspunkt, Nicky Weaver, i klubben. Jeg debuterede dog allerede som 19 årig, og jeg nåede i alt 9 kampe og gjorde det godt. Desværre var de målmænd som City hentede købt for at spille, og Keegan ville som sagt gerne have mere erfarne spillere. Det var jeg jo ikke ligefrem dengang.

Hvordan ser du i dag tilbage på din tid i Manchester City –
Min tid i City har været helt fantastisk. Jeg har lært meget - både som menneske og som fodboldspiller af at være der. Der findes virkelig mange gode mennesker i klubben, som jeg fik et rigtig godt forhold til, og som passede godt på mig. Udover de danske spillere var jeg meget sammen med, så jeg også en del til Shaun Wright-Phillips, som jeg faktisk stadigvæk har kontakt med. Jeg havde det super godt med mange af drengene, som i dag spiller Premier League og i Championship. 

Min bedste oplevelse er selvfølgelig min debut. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Så var der også kampen i Spurs, hvor vi vandt 4-3 efter at have været bagud med 0-3 ved pausen. Joey Barton blev udvist, og der var kæmpetumult i spillertunnellen i pausen (Ellegaard sad på bænken i den kamp og griner højt ved mindet om the great come back / red.)
Jeg vil sige, at jeg har haft rigtig mange store oplevelse i min tid i City, og selvfølgelig også nogen kedelige, men alt i alt er jeg glad for hvad min tid i City har bragt mig.

Følger du City i dag, eller er det "vand under broen" for dig?
Ja, naturligvis følger jeg stadigvæk City. Min dreng på næsten 5 år holder også med fars gamle hold!

Jeg vil gerne sige tak til Kevin Stuhr-Ellegaard for at ville medvirke, samt sende en hilsen til Elfborgs mediechef, Catalina Bruna-Eriksson, som gjorde det muligt.

For at slutte på et personligt plan mener jeg, at det var lidt synd, at Kevin Stuhr-Elleaard ikke fik flere chancer i Manchester City. Set i bakspejlet, så har Kevin- som så mange unge spillere før ham - måske specielt målmænd - været offer, at managere er under et stort pres fra klubber og fans som vil have gode resultater her og nu. Så har man ikke tid og mod til at ofre den tid, som det tager, at gøre uprøvede spillere til prøvede.

Det glæder mig dog at høre, at Kevin Stuhr er glad for sin tid som Manchester City spiller, som må have ekstremt lærerig. Med folk som Schmeichel, Seamann og James omkring sig, kan han glæde sig over, at have lært fra nogle af de absolut bedste. Og så har han ikke mindst oplevet at have opholdt sig i en for klubben meget skelsættende tid, hvor Kevin Keegan genopfandt Manchester City, og skabte det grundlag, som senere gjorde dem interessante for de investorer, som har taget Manchester City de næste skridt op.

Jeg håber også, at Kevin Stuhr-Ellegaard med tiden kan tage det næste skridt op og måske blive genforenet med sin gamle City-kollega, Kasper Schmeichel, på det danske fodboldlandshold. Det har han fortjent!