Mange Tak for det gamle år. 2017 blev året, hvor der for alvor kom stor efterspørgsel på vores billetordning, så her en lille information, der kan hjælpe os alle. 

Først et STORT hjertesuk: HUSK NU AT BESTILLE I GOD TID - det er 6 uger før kampen.

Desværre kan vi ikke længere klare at hjælpe alle med billetter så prøv nu at tænke fornuftigt, når du bestiller. Læs vores information om billetter, hvor det meste er forklaret- Klik her for at få den info.

Aktuel situation:
Hjemmekampene i Premier League mod Chelsea, Man United og Huddersfield er allerede fuldt booket og altså udsolgt hos os - og endda også på box office i Manchester.

Der er lige nu (ultimo december 207) kun få billetter tilbage til City vs Leicester, og City vs Newcastle bliver stensikkert udsolgt. Så skulle du planlægge at have familien med over, så bør du vælge hjemmekampene mod f.eks Brighton eller Swansea - og hvorfor ikke? Det vigtigste er vel, at det ene hold på banen er Manchester City!

I Supporterklubben har vi dog stadig meget god kapacitet til midtuge kampe, og det i både Champions League og til Liga Cup semi-finalen hjemme mod Bristol City.

Leder du efter en billig fodboldrejse, så kan du trods overskredet tidsfrist stadig nå at booke til hjemmekampen onsdag den 31.januar imod West Bromwich. Her tager tager vi kun 500 kroner for vores bedste billetter.

Alle vores billetter, som er til salg kan findes i dette link, som opdateres dagligt: Billetbestilling via Supporterklubben

Supporterklubben ønsker jer alle et godt nytår!

Hilsner fra Tor.