I starten af det 20. århundrede var Manchester City den klart mest toneangivende fodboldklub i Manchester. De lyseblå havde vundet F.A cuppen i 1904, og havde derved bragt den første pokal til byen, til stor stolthed for dens indbyggere. Mange siger, at det netop er den begivenhed, der i dag lægger til grund for, at City bliver kaldt for "byens hold".

Året efter - i slutningen af 1904/05 sæsonen - lå Manchester City godt til i mesterskabs-kampen. De Lyseblå, som de også var dengang, lå med samme antal points som Newcastle United i ligaen, og havde nu brug for at slå Aston Villa ude på sæsonens sidste spilledag for at vinde sit første mesterskab.
Ikke en nem opgave, idet Villa også var tophold (de lå nummer 4), og oven i købet 14 dage tidligere havde vundet F.A cuppen.

Og desværre vandt Villa det der var både en verbal og fysisk ond kamp med 3-2, og City måtte i stedet for mesterskab nøjes med en tredjeplads, to point efter mestrene fra Newcastle United.

Efterfølgende hævdede Aston Villas anfører, Alex Leake, at Citys ubetingede stjernespiller, Billy Meredith (billede) havde tilbudt ham £10 for at tabe kampen. Meredith blev af F.A fundet skyldig i denne anklage, og blev idømt en bøde - og suspenderet fra at spille fodbold i et år.

Manchester City nægtede efterfølgende at yde Meredith nogen form for økonomisk hjælp, og derfor besluttede stjernespilleren sig for, at gå til offentligheden og hævde, at City brød reglerne. ”Klubben ser bort fra reglen om, at ingen spiller bør modtage en løn på mere end £4 om ugen” hævdede Meredith.

Dette udsagn vakte mistanke, da F.A netop havde indført et £4 lønloft, men Meredith påstod altså, at City brød denne regel.

F.A foretog derfor nu en grundig undersøgelse af de finansielle aktiviteter i Manchester City, og de kom til den konklusion, at Manchester-klubben havde givet ekstra betalinger til alle deres spillere. Tom Maley, den daværende Citymanager, blev sammen med flere bestyrelsesmedlemmer i City suspenderet fra fodbold for livstid - og City fik en bøde på hele 250 £.

Hele 17 Cityspillere blev idømt bøder, og de fik karantæne indtil januar 1907, og City blev som hovedet på sømmet også tvunget til at sælge deres spillere på en auktion.

Manchester United var helt fremme i skoenene ved denne auktion, som foregik på Queens Hotel i det centrale Manchester. For de Manchester-interesserede kan det fortælles, at det det lå på hjørnet af Piccadilly og Portland Street. I dag står der blot en sjæleløs glasbygning.

United, som to år tidligere havde skiftet navn fra Newton Heath til Manchester United, havde ikke været repræsenteret i den bedste række i 12 år, men var nu storsatsende med den legendariske manager, Ernest Mangnall (th) i spidsen. De havde dog netop misset oprykningen til den bedste række med to points, men Mangnall følge sig ganske sikker på, at de nok skulle rykke op i den følgende sæson.

Derfor købte Mangnall hele fire spillere fra Manchester City's nu opløste trup. Det var først og fremmest bagmanden bag hele misèren, Billy Meredith, men også de tre unge Cityspillere Herbert Burgess (22), Sandy Turnbull (21) og Jimmy Bannister (24) tog turen across town.

Og Manchester United kom op i 1. division den følgende sæson 1905/06- dog uden hjælp fra de fire tidligere City spillere,der på grund af deres karantæner først måtte spille igen fra den 1. januar 1907. United sluttede deres første sæson tilbage i den bedste række som nummer 8, Sandy Turnbull nåede at score 6 mål, mens Meredith tegnede sig for 5.

Manchester City måtte derimod stærkt decimeret slås for livet i rækken. De reddede sig til sidst fri af nedrykning med en 17.plads. Men det har utvivlsomt været hårdt for Manchester City, illustreret ved, at de i begyndelsen af sæsonen tabte med hele 1-9 til Everton. Det er stadig Citys største nederlag til dato.

Vreden mod United var dog angiveligt stor, for City slog trods deres udfordringer United med 3-0 i deres første indbyrdes opgør efter alt balladen. Det så 40.000 på Hyde Road, City's daværende hjemmebane. Kampen på Uniteds tidligere hjemmebane, Bank Street endte med pointdeling - 1-1.

I 1907/08 kunne Manchester United så bruge deres fire Citystjerner fra sæsonens allerførste spilledag, og det resulterede i, at de kunne sikre United deres allerførste mesterskab. At de fire Cityspillere spillede en rolle i den triumf er ganske givet. Sandy Turnbull blev i den sæson Uniteds topscorer med hele 25 ligamål, mens Meredith stod for 9, Bannister måtte nøjes med 5.

Så utvivlsomt er det, at Manchester City utilsigtet hjalp Manchester United til at magtbalancen tippede i byen. Man kan ikke lade være med at tænke tanken; Hvor havde United været henne i dag, hvis ikke det havde været for denne skandale?

Det blev aldrig bevist, at City havde begået ulovligheder, men det var almindeligt kendt, at stort set alle klubber i England på den tid udbetalte ”ulovlige” ekstra bonusser til deres spillere. City blev en syndebuk og skulle tjene som eksempel til skræk og advarsel for andre.

Efterskrift
Billy Meredith vendte tilbage til Manchester City i 1921, hvor han afsluttede sin karriere - næsten 50 år gammel.

Sandy Turnbull blev i 1915 involveret i en ny skandale, denne gang i noget matchfixing. Han blev dømt livsvarig karantæne. Turnbull blev i 1917 dræbt i 1. verdenskrig, hvorefter hans karantæne i 1919 blev ophævet posthumt.

Herbert Burgess spillede angiveligt i Danmark i en kort periode efter tiden i Manchester United. I 1914 rykkede han til MTK Budapest i Ungarn. Burgess nåede at spille fire landskampe for England - alle imens han var City's spiller.

Bannister skiftede i 1909 til Preston, hvor han mere eller mindre afsluttede sin karriere.

Ernest Mangnall sagde i 1912 sit job i Manchester United, og skiftede direkte over til Manchester City, for hvem han var manager til 1924. Hans sidste kamp i spidsen for United var et lokalderby på Old Trafford, hvor City vandt med 1-0- - til tydelig stor tilfredshed for Mangnall!

 

Denne artikel blev oprindeligt udgivet: 14-02-2014