Vi har i samarbejde med vores nye partner Sportblogger.dk fået skrevet denne artikel 

Gabriel Jesus. Den unge brasilianer som slog igennem i City sidste år, har virkelig markeret sig i kampen om pladserne på start 11’eren. Jesus er med sin hurtighed en mand, man ikke lige sådan stopper. Men hvem er denne unge gut? Vi går tilbage til rødderne og finder ud af hvor Jesus kommer fra. 

Gabriel Fernando De Jesus kom til verden i Brasilien, São Paulo d. 3. april 1997. Han blev født som det sidste barn af fire (2 brødre og 1 søster.) Han opvoksede i gaderne, og selvom hans forældre er meget kristne fik den unge kreatør lov til at spille i São Paulos gader.

Han elskede fodbold, og blev kaldt for en fart dæmon, hvilket er noget der stadig hænger ved den dag idag. Efter utallige flotte præstationer på São Paulos ungdomsakademi, skrev han kontrakt med den brasilianske Serie A klub Palmeiras. Her fik han så stor succes på ungdomsholdet, at fansene fra serieholdet hyldede træneren da han blev rykket op. Og man forstår godt, at de var vilde med ham: Efter 22 kampe havde Jesus score 37 mål på U17 holdet.

Efter et mindeværdigt ophold i den traditionsrige klub, med priser som årets talent, samt landsholds-udtagelse, kom den store dag. Manchester City kom med et bud der ikke var til at sige nej til. Den engelske klub bød hele €33 mio. + tillæg. Gabriel Jesus fik hermed også dedikeret trøje nummer 33, da det var alderen på Jesus Kristus, da han blev korsfæstet.

Den blot 19-årige unge mand pakkede sine ting og flyttede til England - dog ikke alene, for hans mor flyttede med.

“Min mor er chefen.” Lyder det fra Jesus, som i øvrigt insisterer på at lade sin mor styre hans enorme ugeløn på €102.000. Som nævnt er Jesus født ind i en kristen familie, hvilket også betyder, at hans mor bestemmer en del over verdensstjernen. Det har Jesus det fint med, modsat alverdens andre unge mennesker. Og som Jesus selv siger. “Min mor er den sværeste forsvarsspiller at komme uden om.”

Hvis man følger ham på Instagram, kan man se, at Gabriel Jesus tilmed har lagt et billede op med sin mor, som han beskriver som kvindekrigeren.

Jesus blev som bekendt sammen med resten af City mandskabet suveræne engelske mestre, efter en mindeværdig sæson med til tider ekstremt flotte præstationer. Den 21 årige angriber har foreløbigt bidraget til det suverænt vundne mesterskab med 26 ligakampe med 12 mål og 3 assists.

Et lille fun fact: Gabriel Jesus har i sine 36 Premier League optrædener  kun tabt 1 kamp med Manchester City (2-3 nederlaget til Manchester United) 

Daniel Mailand - Sportblogger

"Jeg er Fodbold fanatiker født ind i en motorsport familie. Jeg har altid elsket fodbolden. Jeg elsker at sidde på stadion, for det meste er det SønderjyskE jeg er ude at se. Men Spiller City, så er TV’et mit!"
Daniel Mailand .