Først artikelbilledet. Det er såmænd taget på Cafe Luxor i Århus den 13. maj 2012 under mesterskabs-kampen imod QPR. City var bagud 1-2 på det tidspunkt hvor fotoet her blev knipset. Men sådan endte det jo heldigvis ikke. Det blev til Ulriks (og sikkert også mange andres) kæreste Cityminde. Det er Ulrik midt i billedet med City Umbro trøjen. 

1. Navn alder og hjemby:
Ulrik Forsom, årgang 1983, Hobro

2. Hvornår, hvorfor og hvordan kom du til at holde med City?
Efteråret 1999. City var på TV i en kamp mod Fulham, som de vandt 4-0. Ugen efter spillede de mod Blackburn. Her vandt de også - og så var der nogle danske fans i studiet i tipslørdag, blandt andet Ulrik Maansen. Jeg var fascineret og blev hurtigt solgt.

3. har du set City spille live - eller har du planer om det? 
Ja, hjemme mod Newcastle i 2014. Yaya scorede to i en sejr på 4-0. Derudover har jeg set dem mod FCM, FCK og AaB i 2009 samt en træningskamp mod Feyenoord i 2002 i Aarhus.

4. Hvor ser du Citys kampe, og hvorfor er det et godt sted at se kampene?.
Jeg ser dem gerne på Golden Lion i Aarhus. Der plejer at være en fin stemning.

5. Har du et særligt kært City-minde? 'Agueroooooooooooooooo' er et særligt kært minde, der står i slow-motion for mit indre øje. Men også kampen ugen før mod Newcastle var nervepirrende (billedet th)

6. Yndlings-spiller - både all time og på det nuværende hold? Begrund gerne!
Danny Tiatto. Han var bare noget særligt. Og så Matthias Vuoso (haha red.)

7. Hvis du kunne gå tilbage i tiden og hente en spiller tilbage til City anno 2017, hvem skulle det så være? 
Puh den er svær. Men en Bert Traumann ville være god at få ind.

8. Skriv tre ord du forbinder med Manchester City!
Kammeratskab, Kærlighed, evighed

9. Når vi siger Manchester United - hvad siger du så? 
Intet uden Fergie

10.Sig hvad du vil!
Fremtiden er lyseblå. Se på de andre...