"Min far er selv stor City fan så det blev jeg også, selvom alle mine venner i skolen holdt med de store hold" - Jacob Normann

1. Navn, alder, hjemby
Jacob Normann, 21, Kongens Lyngby

2. Hvornår, hvorfor og hvordan kom du til at holde med City?
Det er ren opdragelse. Min far er selv stor City fan så det blev jeg også, selvom alle mine venner i skolen holdt med de store hold dengang i 2003. Blev fanget af City med det samme, selvom holdet lå og i bunden og kæmpede for overlevelse, og 3 point betød lagt mere dengang end idag - sådan rent følelsesmæssigt.

3. Har du set City spille live - eller har du planer om det?
Har set i alt 8 kampe. Tre på Etihad, ude vs Chelsea og ude vs Charlton(med Rommedahl og Stephan A.) samt 3 ude i Europa. Heriblandt Hamborg 2x samt Örgryte 

4. Hvor ser du Citys kampe, og hvorfor er det et godt sted at se kampene?
Ser dem oftest derhjemme, enten med min far eller med vennerne. Vi mangler lidt et fast sted i København desværre 😕

5. Har du et særligt City minde?
Vi var i Örgryte i 2009 og se en træningskamp. Jeg er stor Kasper Schmeichel fan og havde to trøjer med ham på med på turen(fra før han fik debut) også møder vi ham på gaden til en snak og autograf skrivning. Se billedet 😊

6. Yndlingsspiller - både all time og nuværende hold!?
Alltime - Nicolas Anelka, han lavede en del kasser i min opvækst med City. Derudover John Guidetti.
Idag - Zabaleta, ægte fighter!

7. Hvis du kunne gå tilbage i tiden og hente en City spiller tilbage til City anno 2016, hvem skulle det så være?
Marc Vivian Foe - Døde i en alt for tidlig alder... Ellers Jerome Boateng, verdensklasse efter han forlod os.

8. Skriv tre ord du forbinder med Manchester City!
Udvikling, loyalitet og kærlighed

9. Når vi siger Manchester United - Hvad siger du så?
Glory hunters, medløber fans og had.

10. Sig hvad du vil!
One Life
One Love
One City