Det så rigtigt godt ud for Manchester City, da de med blot tyve minutter tilbage af åbnings-opgoret i årets Champions League gruppespil førte med 1-0 over sidste års finalister fra Juventus. Det havde indtil da så absolut lignet et endeligt gennembrud for klubben på den europæiske scene. Godt nok havde City ikke imponeret med sprudlende og tempofyldt spil, men de havde dog formået at solidt holde de italienske mestre fra at komme til chancer, og havde generelt set præsteret en professionel indsats imod et af Europas bedste fodboldhold.

Men efter 70 minutters spil svigtede koncentrationen hos Mangala, da Pogbas knivskarpe høje indlæg i boksen blev sat ind via stolpen af Mario Mandzukic til 1-1 udligning. Man fornemmede ret tydeligt, at den scoring rystede City, og da Kompany fem minutter senere småskadet måtte forlade banen, manede det til yderligere bekymring. Godt nok havde Pellegrini den luksus at kunne sende en klassespiller som Otamendi på banen i stedet, men jeg mener faktisk, at denne udskiftning var en taktisk fejl. Efter min mening er det for risikabelt at sende en debutant - klassespiller eller ej -på banen til en central plads i midterforsvaret - specielt i en kamp der på dette tidspunkt stod og vippede. Havde jeg været i Pellegrinis sko, så havde jeg sat den bundrutinerede Demichelis ind i stedet for Otamendi.

Og ganske rigtigt. Min bekymring var desværre berettiget. Fem minutter efter Otamendi var kommet på banen blev han snøret af Alvaro Morata, og bang - stolpe ind igen - 2-1 til Juventus. Kampen var vendt på hovedet indenfor 10 minutter.

I den sidste halve snes minutter forsøgte City at skabe et pres, blandt andet ved at skifte en ellers småskadet Agüero ind, men det blev til trods for det aldrig sådan rigtig farligt. Og til sidst blev det hele bare til endnu en typisk Champions League aften for Manchester City: Store og helt berettigede forventninger blev vekslet til den sædvanlige skuffelse. City har i fem forsøg aldrig vundet en åbningskamp i Champions League.

Selvfølgelig er det langt fra overstået med Champions League fodbold for City. Jeg synes, at vi i den første time så et Manchester City hold, der virkede godt sat op, og samtidig også kom med den rigtige attitude til at få et godt resultat imod Champions League vicemestrene.

Forskellen på succes og fiasko i aftes var fraværet af Agüero. Jeg er fuldstændig overbevist om, at havde City kunne stille med en 100 % fit Agüero, så havde vi kunne udgøre den væsentlig større angrebs-trussel, som havde tvunget Juventus til at være yderligere påpasselige. Det ville have givet noget mere plads til Silva, Sterling og Nasri.

Bony beviste, at han som alternativ til Aguero nok går an i Premier League, men når vi træder skridtet op til Champions League så har jeg i hvert fald svært ved at se hans berettigelse på holdet. Bevares, han lavede da et par gode ting, men Bony har overordnet set ikke niveau til at spille overfor top-europæiske forsvar. Lad os håbe, at Agüero snart er tilbage på 100 % fitness. Han er nøglen til Champions League succes

Alt var ikke "doom and gloom" i aftes. Takket være den nye South Stand satte City en ny intern tilskuerrekord for en Europæisk hjemmekamp. 50.363 tilskuere var på plads imod Juventus, og der kunne faktisk have være flere, hvis italienerne havde solgt alle deres tildelte billetter. Den tidligere rekord var helt tilbage fra 1969, hvor City slog Athletic Bilbao foran 49.665 på Maine Road.

Næste kamp i Champions League er udekampen imod Mönchengladbach. Det er den 30.9. Den må ikke tabes. Tyskerne tabte i aftes med hele 3-0 i 

Takket være den nye South Stand satte City en ny intern tilskuerrekord for en Europæisk hjemmekamp. 50.363 tilskuere var på plads imod Juventus,