Artikelbillede: Messi og Maffeo i kamp om bolden i lørdagens katalanske lokalderby

Det skal da fortælles, at Manchester Citys hollandske samarbejdsklub, NAC Breda, ikke ville stå tilbage for Citys nylige flotte Champions League resultat på De Kuip i Rotterdam.

Lørdag aften slog oprykkerne fra Breda nemlig noget overraskende mestrene fra Feyenoord med 2-0 på samme legendariske stadion. Med for NAC var de fra City udlånte Angelino, Ambrosè, Manu Garcia samt den fra City nyligt solgte James Horsfield, en 22 årig engelsk forsvarsspiller. En kæmpe skalp for Breda, som dog ikke fik nogle af Cityspillerne på måltavlen i den flotte sejr. Giovanni Korte scorede til 1-0, inden danske Thomas Enevoldsen afgjorde kampen endegyldigt kort før tid.

Andetsteds var Citys spanske partner, Girona ude i et rent katalansk lokalopgør imod giganterne fra Barcelona. Her gik det knap så godt. Foran godt 13.000 på det lille intime Montilivi stadium, tabte Girona med 0-3, på hele to selvmål - og så et af fra Suarez.

Her var hele fem City spillere involveret i det der var det allerførste lokalopgør nogensinde mellem de to klubber: Aleix Garcia, Douglas Luiz, Pableo Maffeo, Marlos Moreno, og Olarenwaju Kayode. Trods nederlaget skal det fremhæves, at den 20 årige spansk fødte Maffeo succesfuldt mandsopdækkede Messi i de 78 minutter, som han fik på banen, inden han blev skiftet ud med den 21 årige colombianske angriber, Marlos Moreno. Messi havde inden denne kamp scoret 11 kasser i 5 kampe, så godt klaret af Maffeo, at holde en af tidernes bedste spillere, som oven i købet for tiden er i topform, fra at score.
Også brasilianske Douglas Luiz så rigtig spændende ud, og beskrives som en af Gironas bedste i kampen.

Hvorfor denne posting spørger du måske?

NAC Breda og Girona er Citys nærmeste sportslige samarbejdspartnere i det der kaldes "City Football Group". De to klubber skal fungere som et slags reservehold for Citys mest spændende og interessante talenter. City mener nemlig ikke, at det engelske reserveholds-system er godt nok til at udvikle de unge store talenter.
De andre klubber i "City Football Group" New York City FC (USA), Melbourne (Australien), Yokohama F. Marinos (Japan) og Club Atlético Torque (Uruguay) skal mere ses som kommercielle samarbejdpartnere.

Du kan på BBC læse denne interessante artikel om hvad tankerne bag samarbejdet med Girona går ud på. Der har været jungletrommer ude omkring nepotisme, idet Pere Guardiola, Peps bror og agent, samtidig med City Football Group, købte sig ind i den lille katalanske klub. Pep siger dog, at netop et samarbejde med hans bror giver mest mening, idet de to brødre deler fodboldfilosofi. 

Herunder højdepunkter fra kampene