Det første Cityminde, som jeg vil dele med jer, er fra min jomfrutur til det, som vi idag (2018) kalder Etihad. Dengang i 2005 hed det også et fjollet navn, nemlig City of Manchester Stadium. På grund af det ikke så mundrette navn, valgte flere blot at kalde vores nye hjemmebane for Eastlands, som refererer til dets beliggenhed i det østlige Manchester.

Manchester City skulle denne kølige forårsdag i april op imod Liverpool, som på dette fremskredne tidspunkt af sæsonen havde udspillet sin rolle i Premier League, men stadigvæk var med i Champions League.

Dette 32. spillerunde møde lå ind imellem Liverpools CL kvartfinaler imod Juventus, og det blev sandsynligvis Citys fordel. Liverpool spillerne havde ganske givet det vigtige returopgør i Torino i hovedet, en kamp der skulle spilles kun fire dage efter denne ligakamp. De lyseblå - med Thomas Cook logoer på trøjerne - endte nemlig med at vinde med 1-0 på en flot scoring i overtiden af lejesvenden fra Atletico Madrid, hollandske Kiki Musampa.
Målet blev sat op af ungdomspilleren, Lee Croft, der trods lovende takter i City aldrig fik nogen stor karriere.

Citys sejr denne lørdag var fortjent. Den blev skabt på masser af energi af care-taker manager Stuart Pearce, der netop havde overtaget holdet efter Kevin Keegan var gået i marts.

Pearce, en mand uden managererfaring, lagde ikke skjul på, at han gerne ville overtage jobbet på permanent basis. Og det fik han lov til. Efter et ikke helt uventet nederlag i sin første kamp i spidsen for City (1-2 ude imod Spurs), førte Pearce City ubesejret igennem resten af sæsonen. Med 16 points i de sidste 8 kampe, kom City snublende tæt på en uventet kvalifikation til UEFA cuppen, som de kun lige akkurat missede fordi Robbie Fowler brændte et straffespark i overtiden af den sidste spillerunde. At komme så tæt på en europæisk kvalifikation havde ikke mange ventet, da en desillusioneret Kevin Keegan havde forladt skuden efter et trist mandag aften 0-1 hjemmenederlag til Bolton. Den aften lignede City en klub på vej i nedsmeltning

Det der kick startede denne transformation var 100 % sikkert denne sejr over Liverpool. En fed debut på det nye stadion.  Jeg husker, at min rejsekammerat, Lars, ved en lokal bookmaker havde spillet på 1-0 til City i en kombi med Kiki Musampa som første målscorer, men Lars kunne ikke få udbetalt pengene før søndag, og der skulle vi hjem tidligt om morgenen. Surt show. Tror nu dog ikke, at det var en formue, som han havde vundet. 

Citys hold den dag: James, Onuoha (Mills 67), Dunne, Distin, Jordan, Reyna, Barton, Bosvelt (Croft 73), Musampa, *Fowler, Sibierski (Bradley Wright-Phillips 83). Ikke brugte: Weaver, Negouai. (
*Robbie Fowler, der sejrede imod sin hjerteklub, rundede for øvrigt de 30 år)

Utroligt at dette City-hold kunne slå dem, der skulle blive de kommende vindere af Champions League. Godt en måned efter vandt Liverpool den uforglemmelige finale imod Milan, da de i Istanbul vendte 0-3 til en 4-3 sejr. 

Herunder kan du Kiki Musampas kasse imod Liverpool den 9. april 2005 -  Der var 47.203 tilskuere på det de kalder Emptyhad. 

Du kan her læse en rejsebeskrivelse fra hele turen 

 

  år