Tilbageblik på de " mislykkede", som kom i Citys historiebøger af de forkerte grunde, Alan Ball, Martin Phillips og Nigel Clough

Klumme af Lars 'Edghill' Larsen

Udover at ovenstående vel er en slags historisk foto, så er det et glædeligt gensyn med vores altid (også dengang) fremragende medlemsblad STB(Scandinavian True Blue). Jeg var blevet medlem af fanklubben i sommeren 1995,  da min City løbebane startede i December 1994.

Hvorfor betegner jeg dette foto som historisk ? 'Historisk' er et stort ord, og noget man vel bedst betegner som noget der ligger mange år tilbage- men det gør det her også. Billedet er taget helt præcis den 3.Februar 1996.

Et fotografi fortæller en hel historie.  Her noget så simpelt som en jubelscene, noget der for nutidens City mandskab nærmest er hverdagskost, men på ingen måder var det i sæsonen 1996/97. Skal man være lidt grov, så kan man sige, at de City spillere der er på billedet, er det stort set ’kun’ Uwe Rösler, der er blevet en del af Citys historie bøger. Og så er det for øvrigt Uwe Rösler yderst til højre.

Men hvad med manden med ryggen til? Jo, det er Martin 'Buster' Phillips. Han var udset til at skulle være den første spiller i England til at koste 10 mil. £, det var i hvert fald hvad hans daværende manager i Exeter City, Alan Ball udtalte. Alan Ball blev jo som bekendt manager i vores City, i sommeren 1995.

Det var netop Alan Ball der hentede Martin Phillips til Manchester City i November 1995, ikke for 10 mil. £, men dog alligevel en ret høj sum, dengang for en 19 årig nemlig 500.000 £ - et transfer beløb som i øvrigt var rekord i Exeter City, indtil 2015! (Sådan er der så meget - Lars Elstrup er stadig Luton Town dyreste spiller nogensinde red.)

Phillips fik aldrig den succes som han selv og folk omkring ham regnede med. Generelt nåede hans karriere ikke de store højder, og den største transfer sum blev de 500.000 £, som City betalte for ham…Man må måske undskylde Phillips med, at han kom til klubben på et tidspunkt, hvor klubben lå i spillemæssig krise, hvilket jo også endte med nedrykning til Division One.

Om det var prædikatet ’den første spiller til at blive solgt for 10 mil £’ der gjorde, at Phillips aldrig slog igennem i Manchester, eller om presset for den dengang 19 årig var for stort et spring i forhold til de trygge rammer i Exeter City, er uvist. Nærliggende er det at sige, at Martin Phillips ganske enkelt ikke var god nok til City og Premier League (Skønt han gjorde det hæderligt).

Naturligvis er der er himmel og jord til forskel på at spille som fast mand i 3.Division og så komme til Premier League. En ting er dog sikkert og det er, at Phillips fik en sjælden City sejr i hans debut dengang på den første dag i Januar 1996. Han fik de sidste 15 minutter i den livsvigtige 2-1 sejr over West Ham, på to mål af Niall Quinn. Personligt kan jeg huske denne kamp, da min kammerat er West Ham fan, så vi fulgte denne kamp på Tekst TV  på en råkold og meget stille nytårsdag i 1996.

City rykkede som bekendt ud af Premier League den sæson, og det samme kan man sige om manden som hentede Phillips til City, manager Alan Ball- han trådte tilbage blot tre kampe inde i sæson 1996/97. Phillips nåede 15 kampe for City, inden han igen blev solgt - naturligvis til Alan Ball’s nye klub, Portsmouth i August 1998  - i  øvrigt for 100.000 £ ikke 10 millioner....

Phillips spillede senere i karrieren for mindre klubber som Plymouth, Torquay og Bristol Rovers men kom aldrig i nærheden af Premier League fodbold igen, og da slet ikke transfersummer i millionklassen. Han stoppede karrieren i 2007, blot 31 år gammel, idet han blev ramt af kronisk træthedsyndrom

Tilbage til jubelbilledet fra den 3.Februar 1996, Manden der bliver tiljublet, er såmænd Nigel Clough.
Nigel Clough, blev købt i Januar 1996 og fik debut en måned senere end Phillips i et 1-1 opgør imod Southampton på det hedengangne The Dell,  det var den 31. Januar 1996.

Nigen Clough, blev ligesom Phillips købt ind af Alan Ball, som en redningsmand. Men som Phillips (og mange andre) formåede han aldrig at slå til.

Nigel Clough havde ikke en sætning som Phillips at skulle leve op til (første 10.Mil £ spiller) men måske noget som er endnu sværere at leve op til: Nemlig at komme ud af sin fars skygge og skabe sit eget navn, og ikke blot være Brian Clough’s søn.

Alligevel formåede Clough at slå sit navn fast i Nottingham Forest, hvor han var en stjerne og kom på det engelske landshold (14 kampe), og deltog i Euro 1992 i Sverige, hvor hans senere manager, Alan Ball var en del af Graham Taylor’s stab. (City havde i øvrigt Keith Curle med i truppen).

Manchester City forsøgte faktisk allerede i sommeren 1995, at købe Clough til Maine Road. Liverpool afslog buddet på 2.Mil £, for at sælge ham et halvt år senere for 1.5 Mil £ (troede faktisk kun det var City der kørte det princip køb dyrt og sælg billigt). Liverpool havde købt Clough for 2.75 Mil. £ af Nottingham Forest, da han var på toppen af sin karriere, han kvitterede også med at score to mål i sin debut kamp for Liverpool.

Det gjorde han ikke for City i 1-1 kampen i Januar 1996. Han scorede til gængæld sit første mål i hans kamp nummer to for City imod Q.P.R. (Billedet). Nigel Clough tog ligeledes turen med City ned i Div. One, hvor han scorede 3 mål inden skader ødelagde hans City karriere, der aldrig rigtigt kom i gang. Han blev i Manchester City frem til sommeren 1998, hvor de lyseblå 'tragi-sensationelt' rykkede ned på på niveau 3 i England.  Der fik Clough opløst sin kontrakt. Nigel har i dag gang i en pæn manager karriere, hvor han har stået i spidsen for Derby, Sheffield United samt han nuværende klub, Burton Albion.

For mig personligt var denne sæson 1995/96, den første som medlem af fanklubben, selve sæsonen var der ikke det store at fejre, udover sejren på 2-1 over West Ham grundet min kammerat som var/er Hammers fan. Men ellers er der det vandvittige 3-3 resultat imod Newcastle, som jo ellers lå til at vinde Premier League længe. Det jeg husker mest fra den kamp, er udover at det var eneste gang i sæsonen at City scorede tre mål i en kamp, er at Newcastles Faustino Asprilla skulle have været vist ud grundet en skalle på Keith Curle.

Dengang i 1996, var der en ugentlig TV kamp, noget som er helt uhørt i vores dage. Det var naturligvis legendariske Tips Lørdag der sendte en live kamp Lørdag eftermiddag, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har siddet klistret til skærmen for dels at se bold, men også høre sidst i udsendelsen hvem de sendte ugen efter, tænk hvis det var City! Det var desværre skete sjældent..Den sæson blev der dog vist en enkelt City kamp, den så jeg naturligvis på mit værelse på mit konfirmations købte 14 tommer Tv. Det var nederlaget på 2-3 til naboerne og de senere mestre fra Man Utd der blev TV transmitteret.

Som en sidste ting fra den sæson, husker jeg noget som jeg egentlig helst vil glemme, nemlig sæsonens sidste kamp imod Liverpool. 2-2 resultatet betød, at City røg ned på bekostning af Southampton som havde en bedre målscore, resultatet hørte jeg i bilen på vej hjem fra en kamp i min lokale fodbold klub. 

Efterskrift. Alan Ball er måske den mest udskældte manager i Manchester Citys historie. Onde tunger vil hævde, at Alan Ball kun erstattede den faktisk ret populære Brian Horton i managerstolen, fordi han var personligt gode venner med Citys daværende chairman, Francis Lee.

Alan Ball levede højt på en kortvarig succes som manager i Southampton (han reddede  dem fra nedrykning i 1995) samt ikke mindst, at han havde været en del af det Engelske landshold, der vandt VM på hjemmebane i i 1966. Efter Ball's katastrofale ophold i Manchester City endte han i Portsmouth, hvor hans største bedrift  blev at frelse dem fra nedrykning til division two -  for øvrigt på bekostning af Manchester City. Ball blev i Pompey til 1999, hvor han blev sagt op af den nye ejer, Milan Mandaric. Det blev afslutningen på Alan Ball's liv i professionel fodbold.

Alan Ball døde i 2007 af hjertestop, da han forsøgte at slukke en brand, der var opstået i hans have. Han blev kun 61 år gammel.