Advarsel Blærerøvs-alarm:Min familie og jeg er netop kommet hjem fra en begivenhedsrig weekend i Manchester hvor vi fra fredag til mandag blev mange City-oplevelser rigere. Jeg vil i den nærmeste fremtid forsøge at forfatte et rejsebrev om alle vores oplevelser til vores gode medlemsblad, STB,

Meningen med dette lille indlæg er egentlig bare at fortælle, at da vi mandag eftermiddag ankom til Manchester lufthavn for at flyve hjem, godt mætte af indtryk og begivenheder, ventede der alligevel endnu nogle store oplevelser.

For bedst som sønnike og jeg bare gik og daskede lidt formålsløst rundt i en W.H Smith butik i Manchester Lufhavn for at finde rejse-lekture, fik jeg øje på en ung mand, som jeg mente at have set et sted før. "Men hvor var det nu lige", nåede jeg at tænke i vel ca. to sekunder, inden jeg kom i tanke om, at det da var selveste John Stones... Både knægten og jeg blev lige et øjeblik star-strucked, for hvad skulle vi? Lade som ingenting - eller være frække nok til at spørge om at få lov at tage et billede?

Vi valgte det sidste. For hvad skulle der ske ved det. Og det var fint vi gjorde det. Stones sagde da naturligvis ja.og jeg kunne lidt befippet tage nedenstående foto: 

Stones

Sådan lidt høje forlod vi butikken - men vi skulle snart komme på nye fotoopgaver. For faktum var, at vi åbenbart var så heldige, at skulle flyve hjem til Danmark samtidig med, at Manchester City skulle flyves ud til deres Champions League kamp i Basel.

Udenfor W.H Smith butikken dukkede der nu endnu flere Citystjerner op. Først så vi Fabian Delph, der tilsyneladende ledte efter netop Stones, men ham nåede vi ikke lige at få fat i, for ovre i Kaffebaren stod selveste Mr. Manchester City  - AKA Vincent Kompany. Ham måtte vi da spørge om foto. Igen måtte fotografen på. Jeg  fik taget dette - og ønsket Kompany en god kamp i Schweiz.

Kompany

Mens vi tog billede af Vincent Kompany dukkede der nogle argentinske stjerner op, som skulle have tanket noget Cappucino inden deres fly lettede til Basel: Otamendi og selveste Sergio Agüero. Herunder Otamendi. Han ser faktisk ikke så grum ud i civil, og var ganske sympatisk

Otamendi

Kronen i juvelen for min knægt var selvfølgelig nedenstående. Helten over dem alle. Manden, som vi to dage for inden på turens hoved-begivenhed havde set score hele 4 mål imod Leicester: Sergio Agüero. Det var ham der var vigtigst, fornemmede jeg ligesom ret tydeligt!

Da vi egentlig troede, at vi var "all done" og færdige dukkede Kyle Walker minsandten op. Her tog Agner en rigtig selfie, da jeg ikke lige var klar.

Hvor vil jeg hen med alt det her? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes bare, at det var en stor oplevelse at stå face to face med "stjernerne", som beredvilligt stillede op til fotos. Det ville jeg gerne dele med jer andre danske Cityfans.

Særligt overrasket var jeg over Sergio Aguero, som virkelig var flink, og samtidig havde så meget overskud til smil, til trods for at han måske nok af medierne og pøblen er den mest ombejlede spiller. Men alle spillerne skal have stor ros for at stille prompte op - uden at virke trætte af det.

Agner og jeg var også nok begunstiget af, at Manchester lufthavn denne mandag aften var meget stille, og at spillerne derfor praktisk talt kunne gå helt i fred og uforstyrret.. Jeg så stort set ikke andre efterspørge spillerne om autografer og selfies.

Få minutter efter Kyle Walker havde stillet op til det der blev sidste foto, kaldte højtalerne, at det nu var "final call to flight number XXX to Basel" - og vi kunne slappe lidt af igen.

En meget stor oplevelse. Både for far og søn.