Premier League runde 1- Spillet den 12. August
Brighton vs Manchester City 0-2 (0-0)
Mål: Sergio Agüero (70), Selvmål (75) 
City: Ederson , Walker, Kompany, Otamendi , Stones, Danilo (Sane 68), Fernandinho, De Bruyne, D Silva, G Jesus (Sterling 78), Aguero (B. Silva 83). Ubrugte: Bravo, Mangala, Yaya Tourè, Phil Foden

Kommentar: En forudsigelig affære. Oprykkerne fra Brighton med et stærk defensivt udgangspunkt, som Manchester City havde svært ved at bryde ned. Trods stor spilovervægt havde City svært ved sådan rigtig at skabe chancer. Som kampen skred frem blev hjemmeholdet dog mere og mere trætte, og City kom som konsekvens deraf tættere og tættere på, og med 20 minutter tilbage scorede Aguero til 1-0. Blot fem minutter senere blev enhver tvivl om udfaldet klart, da hjemmeholdets Dunk styrede bolden i eget net fra Fernandinhos indlæg. Konklusion; Gode tre points i en sæsonpremiere der altid vil være tricky - specielt på udebane imod en oprykker.

30.415 tilskuere på Amex Stadium


Premier League runde 2- spillet den 21. August; 
Manchester City v Everton 1-1 (0-1)
Mål: 0-1 Wayne Rooney (35); 1-1 Raheem Sterling (82)
City: Ederson, Kompany, Stones (Danilo 65), Otamendi, Fernandinho, Walker (udvist i 44. min.) D. Silva, De Bruyne, Sanè (B. Silva 69), Aguero, Jesus (Sterling 45): Ubrugte: Bravo, Mangala, Yaya Tourè, Phil Foden.

Kommentar: Sæsonens første hjemmekamp blev ret så dramatisk. Trods Manchester Citys store spilovervægt, blev det alligevel Everton der bragte sig på 1-0, da Wayne Rooney scorede i det 35 minut. En pasnings-fejl af Sanè på midten af banen blev prompte straffet. Ondt blev det til værre, da dommer Robert Madley ganske fejlagtigt viste hjemmedebutanten Kyle Walker ud lige før pausen. Madley vurderede vel som den eneste på hele stadion, at Walker gav Evertons Calvert-Lewin en albue i fjæset. I 2. halvleg var det alligevel ikke til at se, at City var i undertal. De lyseblå dominerede kampen, og 8 minutter før tid kom udligningen endelig, da Raheem Sterlings heltflugter fra 10 meters afstand kilede sig ind tæt op af venstre målstolpe. Få minutter før tid blev Everton også ramt af et rødt kort, da den tidligere United spiller, Schneiderlin også så rødt for en alt for hensynsløs tackling på Aguero. Konklusion: Et skuffende resultat, men spillet kan der ikke udsættes noget på. City var fremragende, og havde fortjent at vinde.

49.108 tilskuere på Etihad


Premier League runde 3 - spillet den 26. August:
AFC Bournemouth v Manchester City 1-2 (1-1)
Mål: 1-0 Daniels (13); 1-1 Gabriel Jesus (21); 1-2 Raheem Sterling 1-2 (97)
City: Ederson, Danilo, Kompany, Otamendi, Mendy, De Bruyne, Fernandinho, D. Silva (Stones 90.), B. Silva (Aguero 66.), Jesus (Sane 82.), Ubrugte: Bravo, Mangala, Delph, Tourè

Kommentar: En kamp der mest huskes for sin vanvittige afslutning, hvor Raheem Sterlings scoring i 7 minutters overtid bragte alle tre points med hjem til Manchester. Herefter modtog Sterling et gult kort for overdrevet jubelscene, og da englænderen havde en advarsel i forvejen, var det marchordre. En besynderlig beslutning af dommer Mike Dean, som her åbenlyst manglede en fornemmelse  for hvad det vil sige at score et sejrsmål 7 minutter inde i overtiden. Forinden dette sene drama, var der gået en kamp, hvor City i det første kvarter havde haft svært ved at få fodfæste, og værterne bragte sig fortjent foran på et flot langskud efter knap et kvarter. Heldigvis udlignede Jesus godt fem minutter efter, og herfra overtog City teten i resten af kampen, men vi måtte altså vente til langt ind  i over-over tiden med forløsningen. Konklusion: En vigtig sejr, som da også var fortjent langt hen af vejen. Det er sådanne sejre der er ekstra søde, og kan være forskellen på titel - eller ikke titel

10.419 tilskuere på Vitality Stadium


Premier League runde 4 - spillet den 9. September 
Manchester City v Liverpool 5-0 (2-0)
Mål:1-0 Aguero (24), 2-0 G, Jesus (45), 3-0 G. Jesus (53), 4-0 Sanè (77), 5-0 Sanè  (90)
City: Ederson (Bravo 37.), Walker, Stones, Otamendi (Mangala 71.), Mendy, Danilo, Fernandinho, Silva, De Bruyne Jesus (Sanè 57.), Aguero. Ubrugte: Gündogan, Delph, B. Silva, Foden 

Kommentar: 5-0 over Liverpool! Sikken kamp. Sikket resultat. Udover det vanvittige resultat, vil opgøret helt sikkert også huskes for den hændelse, som var med til at City kunne vade hen over gæsterne. Her tænkes naturligvis på Manè's tankeløse alt for højt løftede ben, der slog Citykeeper Ederson i græsset. Den handling førte naturligvis til en udvisning af Liverpools måske mest målfarlige spiller. Flere Liverpool folk - her i blandt deres manager, Jürgen Klopp, var efterfølgende ude at hævde, at udvisningen var forkert, fordi det ikke var med vilje. Mage til nonsens.
Selvfølgelig kom Manès udvisning til at betyde noget for resultatet, men når det er sagt, så var City denne lørdag så gode, at Liverpool kunne have været 12 på banen. De havde tabt alligevel. I øvrigt var det første gang, at City scorede fem gange imod Liverpool siden marts 1937. I den sæson vandt Citys deres første mesterskab.

54.172 tilskuere på Etihad