Goater_brother.jpg

Geden er gud på Bermuda

Af Jesper Nicolajsen i Tipsbladet, den 29.december 2001

Selv om det var Manchester United, der hentede Shaun Goater til England for tretten år siden, så er det hos naboerne fra City, at manden de kalder "Geden" får netmaskerne til at blafre. Hjemme på Bermuda er 31-årige Shaun Goater så forgudet, at de hvert år i juni fejrer "Shaun Leonard Goater Day"

Den 21. juni 2000 var en ganske speciel dag på øriget Bermuda i det Atlantiske Ocean godt 1600 kilometer ud fra Floridas østkyst.

I hovedstaden Hamilton havde op mod femtusinde af ørigets små 63.000 beboere taget opstilling langs byens gader. De stod hele vejen fra Shaun Goaters barndomshjem i udkanten af byen til rådhuset i bymidten, parate til at hylde ørigets største fodboldspiller gennem tiderne, der netop var vendt hjem, efter han havde været med til at spille Manchester City op i Premier League og var blevet kåret som årets spiller i klubben.

Og så blev Shaun Goater, og hans barndomskæreste og nu kone Anita, ellers hyldet til den store guldmedalje, da de i åben limousine blev kørt fra Shaun Goaters mors hjem ind til premierministerens kontor, og videre til rådhuset, hvor de blev modtaget af byens borgmester, der sammen med Bermudas premierminister ved en ceremoni kunne erklære dagen for officiel "Shaun Leonard Goater Day".

Det betyder i praksis, at den 21. juni fremover vil være dagen, hvor ø-riget hylder deres gyldne søn.


Foto: Bermuda - Ca. 1600 km fra Florida

Geden er flyvende
Der er mange grunde til Shaun Goaters enorme popularitet på Bermuda. Tre år i træk har han været topscorer for Manchester City, og så driver han en fodboldskole på Bermuda, hvor han hver sommer prøver at fremme det lille øriges unge talenter, og måske give dem et håb om en karriere på højde med den, han selv har opnået. Nemlig, at blive den fjerde spiller fra øriget, der har prøvet at spille i den fornemmeste engelske række.

Som mange nok kan huske blev det kun til en enkelt sæson i Premier League for Manchester City, der røg tilbage i 1. division sidste sommer, og for Bermudas fodboldengageret befolkning og Shaun Goater blev opholdet i den bedste engelske række ikke den succes, som man havde håbet på. Den mørke angriber fik en knæskade og måtte lægge knæ til en kikkertoperation ved sæsonstarten, og han debuterede først i Premier League sidst i oktober måned og fik aldrig for alvor gang i sine målfarlige fødder.

Men under den nye manager, Kevin Keegan, har Manchester City og specielt Shaun Goater været flyvende. Halvvejs inde i sæsonen sidder holdet på den andenplads, der sikre direkte oprykning til Premier League, og den mørke angriber fra Bermuda er en af de væsentligste grunde til, at Manchester City går foråret i møde med Premier League-kriller i klubsjælen. Goater har indtil videre imponeret alt og alle med ikke mindre end 21 mål efter 23 ligakampe, og fortsætter han med samme skarphed sæsonen ud, så kan han ende med at slå Tommy Johnsons næsten 73 år gamle scoringsrekord for klubben. I sæsonen 1928/29 scorede Johnson 38 ligamål på en sæson.

Mor som fodboldidol
Snupper Shaun Goater den rekord, vil han for alvor skrive sig ind i historiebøgerne på Maine Road, og blive husket længe efter han har stillet støvlerne og er gået i gang med den marketinguddannelse, som han er fast besluttet på tage efter karrieren på banen. Han har i forvejen gennemført et kursus i Business Management på Preston University ikke langt fra Manchester. Den uddannelse kan han tage med sin hjem til Bermuda, hvor karrieren i sin tid blev kick-startet af hans fodboldtossede mor.

Hvor mange unge drenge bliver introduceret til fodboldspillet gennem deres fædre eller klassekammerater, kom Shaun Goaters interesse for spillet fra en helt anden kant.

Hans mor Lynette var en dynamisk midtbanespiller på et hold, som hun havde oprettet sammen med sine arbejdskollegaer på Bermuda Hotel. Fra sidelinien kunne Shaun Goater beundre sin fodboldgale mor, når hun sammen med sine kollegaer dystede mod andre lokale hold.

Udover at følge sin mors kampe fra sidelinien, kunne Shaun Goater sidde hjemme foran fjernsynet og se sin landsmand Clyde Best spille for West Ham i den bedste engelske række.

Så ørigets store fodboldhelt dengang, Clyde Best, måtte altså dele idolværdigheden med mor Lynette. Og Shaun Goater har siden hen understreget, at det faktisk hans mor, der var hans helt store forbillede som dreng.

Primært inspireret af sin mor startede Shaun Goater som ni-årig med at spille på et skolehold på Victor Scoot School nær Hamilton. Interessen holdt ved, og da han blev ældre kom han i mellemskole på Withney Institute, der havde et mere ambitiøst fodboldhold.

I 1985 blev Shaun Goater og to af hans holdkammerater inviteret med på en træningstur til England af et skolehold fra Saltus Grammer High, og på turen spillede de blandt andet mod Leicester Citys U/17 hold.

Tre år senere, da Shaun Goater spillede for et lokalt hold fra North Village, blev han spottet af talentspejdere fra Manchester United, der var på besøg på den gamle britiske koloni. Det udmundede sig i et to-uger langt træningsophold i den engelske topklub i april 1988. Her imponerede 18-årige Shaun Goater alt og alle med to mål i to træningskampe for Manchester United, og han blev efterfølgende tilbudt en trainee-kontrakt, som han med glæde skrev under på.

Men det var ikke i Manchester United, at Shaun Goater skulle slå igennem.

Handlet for småpenge
Efter 18 måneder på lønningslisten i den engelske storklub, havde Goater endnu ikke formået at spille sig til en plads på førsteholdet, så da Rotherham i 1990 lagde 35.000 pund på bordet i Manchester, skiftede Goater reservetjansen i Manchester United ud med en tilværelse i den noget mindre klub, der dengang lå i den engelske 4. division.

Det blev til seks sæsoner i Rotherham, hvor han i 1992 var med til at spille klubben op i det, der med dannelsen af Premier League kom til at hedde 2. division. I sine første sæsoner i Rotherham blev det ikke til så mange mål, og det var først i sit tredje år i klubben, at Goater begyndte at røre på sig. Det blev starten på nogle målrige år, hvor den mørke angriber sparkede sig på måltavlen omkring 20 gange pr. sæson.

Goater i RotherhamThe Goat i Rotherham dragten

Andre klubber begyndte at få øjnene op for Goaters evner som afslutter, og i 1996 tilbød Bristol City, der ligeledes lå i 2. division, at betalte 175.000 pund for den målfarlige angriber. Det blev til halvandet år i Bristol, hvor man må sige, at Goater for alvor blomstrede op.

I marts 1998 lå Manchester City og rodede rundt i bunden af 1. division, og Joe Royle var netop blevet ansat som manageren, der skulle redde klubben fra en ydmygende nedrykning til 2. division. Royle ledte derfor efter en mand, der kunne jage nedrykningsspøgelset væk fra Maine Road, og med 400.000 pund i lommen henvendte han sig til Bristol City, med ønsket om øjeblikkeligt at få Goater med sig til Manchester. Det lykkedes ham, men redningsaktionen mislykkedes, selv om Goater nåede at spille syv kampe og score tre mål. Den traditionsrige Manchester-klub måtte således en tur i 2. division. Shaun Goater blev ikke umiddelbart publikumsfavorit på Maine Road, faktisk var tilhængerne i starten på nakken af Goater, hvis spil til tider kan virke en anelse dovent, men ingen kunne til gengæld stille spørgsmålstegn ved hans evne til at score mål.

I den efterfølgende sæson scorede Goater 17 ligamål, og Manchester City røg igen op i 1. division, efter at have været ude i nogle nervepirrende kvalifikationskampe.

Dermed var Shaun Goater parat til sin første hele sæson i den næstbedste række, og hans kritikere tvivlede på, om hans evner rakte til succes i den engelske 1. division. Men de kritiske røster forstummede, da sæsonen sluttede med 23 Goater-mål, en oprykning til Premier League og en kåring af Shaun Goater som årets spiller i Manchester City. Og selv om altså kun blev til et kort ophold i den bedste række, så er det i sig selv en stor præstation for en spiller fra Bermuda, hvor vejen fra ørigets skolehold til den engelske liga er akkurat lige så lang, som geografien antyder. De seneste år er det blevet sværere for fodboldspillere fra Bermuda at opnå arbejdstilladelse i England. Det skyldes, at kongeriget har strammet reglerne for indvandring, og da Bermuda samtidig er placeret udenfor top 75 på FIFAs rangliste, anser den engelske regering ikke fodboldspillet på Bermuda for at være et erhverv, og derfor vil den engelske regering ikke give arbejdstilladelse til ørigets spillere.

Det er Shaun Goater opsat på at gøre noget ved, blandt andet ved hjælp fra holdkammeraten i Manchester City, Paulo Wanchope.

Samarbejde med Wanchope
I landsholdssammenhæng er det næsten en underdrivelse, at kalde Bermuda for en lilleput-nation. De spiller i FIFAs CONCACAF-gruppe, men blev slået ud i forturneringen og kom derfor ikke med i den endelige kvalifikationspulje til VM.

Shaun Goater er noteret for 24 landskampe for øriget, og han har generelt valgt at prioritere sin karriere i Manchester City over landsholdet.

Sammen med en anden af Bermudas berømte fodboldspillere David Bascome, der til dagligt spiller i amerikanske Harrisburg Heat, har Shaun Goater oprettet en fodboldskole, Bascome & Goater pro soccer clinic, med hjemsted på det nationale stadion i Hamilton. Og hver sommer taget Goater hjem til Bermuda, hvor han bruger sin ferie på at træne ørigets unge talenter.

De svære betingelser for ørigets unge talenter blev understreget for nyligt, da en af Bermudas talentfulde angribere, Stephen Astwood, blev tilbudt en kontrakt med Preston North End. Men kontrakten blev ikke til noget, da Astwood fik afslag på sin ansøgning om arbejdstilladelse i England.

Det har fostret et samarbejde med angrebsmakkeren fra Manchester City, Paulo Wanchope, der har sine rødder i centralamerikanske Costa Rica. Han er lige så berømt i Costa Rica, som Goater er det på Bermuda. Og efter parolen; Goater har kontakten til talenterne på øriget, og Wanchope har forbindelsen til klubberne i Costa Rica, vil de sørge for, at de unge talenter fra Goaters fodboldskole får chancen for at spille i Costa Rica, der så skal fungere som mellemstation til de store ligaer enten i England eller sydamerika.

Dermed håber Shaun Goater, at kunne løfte fodboldspillet på Bermuda, og måske give de unge chancen for at udleve deres fodbolddrømme, og hvem ved, måske få deres helt egen dag.

Bare ikke den 21. juni, det er nemlig "Shaun Leonard Goater Day"